Jobbet "Stærkstrømsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energi Fyn søger en engageret, ansvarsfuld og erfaren stærkstrømsingeniør til vores Projektafdeling.

Du brænder for beregning og optimering af højspændingsanlæg, og du har lysten til at udvikle dig i takt med de krav, der stilles til en stærkstrømsingeniør i et moderne energiselskab, hvor elnettet udbygges i takt med de mange bygge- og anlægsopgaver i vores forsyningsområde.

Med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tilgang prioriterer vi et godt samarbejde samt den enkeltes faglige og personlige udvikling. Derfor søger vi en kollega, der fagligt og menneskeligt passer til vores værdier: Ansvarlig, Engageret og Udvikling.

Du bliver en del af en afdeling bestående af 13 tekniske medarbejdere, der varetager planlægnings- og projekteringsopgaver i forbindelse med distributionsnettets udbygning samt større renoveringsopgaver. I afdelingen vægter vi vidensdeling højt og arbejder ud fra at opnå den bedste kvalitet i vores projekter. Du vil blive vores net-beregner og -planlægger, der understøtter og sparer med de øvrige stærkstrømsingeniører og el-installatører i afdelingen.

Dit arbejdsområde:

  • Netberegninger primært på 10 og 60 kV niveau i henholdsvis NetBas og Power Factory
  • Udvikling og optimering af el-nettene
  • Analyseopgaver herunder nettabsberegninger, beregning af selektivitet og indstilling af relæer
  • Asset Management planer
  • Deltage i faglige arbejdsgrupper under Dansk Energi
  • Kontaktperson for studerende på SDU

Dine færdigheder:

  • Du er uddannet stærkstrømsingeniør
  • Du har gerne erfaring med netberegninger fra en elforsyningsvirksomhed
  • Du er analytisk og teknisk velfunderet
  • Du har interesse for risikovurdering og -styring
  • Du er en stærk kommunikator i både skrift og tale

I projektafdelingen:

  • Drives vi af at arbejde effektivt og skabe resultater og vi sætter en ære i at levere en høj kvalitet i vores arbejde
  • Har vi et højt energiniveau, er vedholdende og vi skaber en naturlig tillid omkring vores afdeling via vores faglighed og situationsfornemmelse
  • Forholder vi os faktuelt til problemstillinger og træffer beslutninger ud fra dette
  • Tilbyder vi løn og personalegoder, der modsvarer stillingens ansvar og dine kompetencer
  • Værdsætter vi en god kommunikation, gode relationer og et ærligt samarbejde
  • Er vi ærlige og uhøjtidelige med en god portion humor, som gør en travl hverdag nemmere og sjovere

Vi udvikler os:

  • Gennem gode kolleger, som tager udfordringer op og skaber resultater sammen
  • Gennem et godt arbejdsklima, hvor initiativ og medansvarsfølelse er i fokus
  • Gennem et team med fingeren på pulsen der tager aktiv del i udviklingen og vægter vidensdeling højt. Det gælder både opgaver og egen samt andres trivsel i teamet.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, hører vi rigtigt gerne fra dig
Samtaler forventes afholdt d. 28/11 2017.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

May-Britt Aaskov Jakobsen
Titel.: Projektchef
Tlf.: +45 6317 2550
Mobil.: +45 2363 1842
Email.: maj@energifyn.dk

Ansøgningsfrist:
19. november 2017. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder