Jobbet "Stærk vejfaglig projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at arbejde med nogle af vej- og anlægsbranchens mest spændende og udfordrende projekter sammen med et unikt team af dygtige, kvalitetsbevidste, topmotiverede og højt fagligt udviklingsorienterede kolleger? Så er det lige dig, vi leder efter til at planlægge og designe fremtidens mobilitetsknudepunkter i byer og samfund.

Kundens vision, vores mission
Som projektleder i Roads East kommer du sammen med os til at arbejde med nogle af de mest højaktuelle infrastrukturprojekter i branchen, hvor Sweco allerede nu sætter fingeraftryk på fremtidens byudvikling, bl.a. igennem højprofilerede projekter som Fjordforbindelsen i Frederikssund, byggemodningsprojekter for blandt andet Hillerød Kommune samt planlægningsopgaver for adskillige kommuner på Sjælland.

For at projekterne udvikler sig planmæssigt og med høj grad af involvering på tværs, arbejder vi tæt sammen med kunden og som afdeling - et samarbejde, hvor du vil få en nøglerolle, således kunderelationer fastholdes og udvikles gennem faglig sparring og tillidsbaseret rådgivning. Ligeledes styres teamet med rolig hånd i alle faserne fra planlægning til eksekvering.

Er du…?

  • Resultat- og handlingsorienteret med struktureret fokus på top-leverance af dine projekter
  • Udadvendt, ansvarsbevidst, samarbejdssøgende og kommunikativ i din dialog internt og eksternt
  • Omstillingsparat og positiv overfor nye udfordringer både personligt og projektrelateret
  • I stand til at bevare overblikket samt sikre koordinering af grænseflader og overholdelse af kvalitet, økonomi og tidsplanens milepæle - også når det går stærkt
  • En selvstarter, der med engagement og drive, ser muligheder, inspirere teamet og kan være med til at udvikle innovative og kreative løsninger

… Så indeholder du mange af de kvaliteter, vi søger og som dine kommende kolleger også indeholder!

Vi søger dig, som er erfaren projektleder - sandsynligvis med baggrund som vejingeniør inden for rådgiverbranchen, hvor fx byrums- og cykelprojekter, mobilitetsknudepunkter og større anlægsopgaver har haft dit fokus.

Kollegerne og afdelingen
Vores arbejdsmiljø er uformelt og afstanden fra den enkelte medarbejder til ledelsen er kort. Vi sætter stor pris på den enkeltes initiativ, men vægter det tværfaglige samarbejde og sparring højt, hvorfor du også får også adgang til en it-platform, der giver dig adgang til sparring og viden overalt i Sweco-koncernen - også på tværs af landegrænser.

Roads East er afdelingen hvor du kan gøre det meste, hvis du har lyst til mere. Med andre ord, får du et spændende job i et inspirerende og tværfagligt miljø med gode, karrieremæssige muligheder for faglig og personlig udvikling - med ansvar for dine egne projekter og kundekontakter.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Sådan kommer du videre
Er du interesseret og vil du vide mere om stillingen og dens mange muligheder og udfordringer, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jimmy Bloch Sørensen på telefon  +45 2262 8948 eller mail  jimmybloch.sorensen@sweco.dk@sweco.dk.

For lære ham bedre at kende kan du klikke her.

Brug knappen "Ansøg" for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest den 25.06.18.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder