Jobbet "Stærk IT-faglig tech lead, der brænder for at motivere og engagere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du erfaring, ambitioner og visioner inden for agil IT-udvikling, og har du nogle års erfaring som tech lead for dygtige IT-Specialister?
I rollen som tech lead i vores kontor ”Udvikling & Arkitektur EUTK” får du mulighed for at arbejde med kompetenceudvikling af kontorets medarbejdere og være i dialog med dem i det daglige. Du får et tæt samarbejde med vores kontorchef og muligheden for at være faglig sparringspartner for 32 dedikerede og kompetente arkitekter, business analysts samt tekniske Project Owners.

Vi arbejder til dagligt i projekter i Toldprogrammet EUTK, der varetager implementering af EU’s nye toldkodeks. Toldprogrammet er p.t. Skatteforvaltningens største IT-program og har til formål at sikre overholdelse af EU’s nye toldforordning, hvilket indebærer udskiftning af stort set alle eksisterende danske IT-systemer på toldområdet. Programmet har været undervejs i tre år og forventes afsluttet i 2025.

Vi arbejder med rammeværktøjet SAFe (Scaled Agile Framework) og anvender Jira og Confluence, som er værktøjer, du vil blive lært op i.

Udfordrende opgaver og mulighed for faglig udvikling
Til daglig får du ansvaret for følgende opgaver i kontoret:

  • Faglig sparring med kontorets medarbejdere ift. opgaveløsning
  • Sikre at styrelsens værdier og metoder anvendes i Toldprogrammet og agere bindeled mellem programmet og relevante dele af styrelsen.
  • I samarbejde med kontorchefen sikre den røde tråd i kontorets trivselsarbejde
  • Sparring med kontorchefen omkring rekruttering af nye medarbejdere, herunder deltage på 1. samtaler 
  • Planlægning og afholdelse af faglige kontormøder og kontordage. 

Faglig og engageret
Vi søger dig, som brænder for at gøre en forskel gennem din faglig ledelse og som tager ejerskab i at levere IT-løsninger af høj kvalitet. Du har solid erfaring med at motivere og inspirere dine kolleger, du interesserer dig for andre menneskers udvikling og har indgående erfaringer med agile IT-projekter, der har haft stor forretningsmæssig betydning.

Du har en videregående uddannelse, gerne fra DTU, ITU eller lign., og har teknisk og IT-arkitekturmæssig indsigt samt forstår implementeringssiden. Du er udadvendt og er god til at skabe relationer med alle interessenter. Du er struktureret og fagligt ambitiøs. Du tager initiativ og motiveres af at levere løsninger, der gør en forskel, og som har et samfundsmæssigt formål.

Kvalitet og Udvikling – dit fagområde
Kvalitet og Udvikling er en del af forretningsområdet IT-udvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som har ansvar for den IT-tekniske del af Skatteforvaltningens IT-projektportefølje. De øvrige kontorer beskæftiger sig med hhv. programmer og projekter fra et implementerings- og metodeperspektiv, ligesom test- og kvalitetssikringsområdet også er forankret her.

Miljøet i IT-udvikling er præget af en uformel og dynamisk atmosfære, og til daglig dyrkes det kollegiale fællesskab med fokus på trivsel og personlig udvikling. Vi har et godt ledelsesteam, der samarbejder på tværs af fagområdet med helheden for øje. Vi understøtter og udfordrer hinanden og trækker på hinandens kompetencer.

Vi har fokus på tværfaglighed og søger en profil, der evner at støtte op om at videreudvikle de faglige og sociale fællesskaber på tværs af hele Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 15. november 2020. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underdirektør Christian Vinther på 7238 9083. Vi afholder samtaler løbende.

Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet og arbejdsstedet vil være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.