Jobbet "Stærk analytiker til fremtidens teknologi- og klimaløsninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ser du også klimaet som en af vor tids største udfordringer? Vil du hjælpe med til at energiselskaberne kan yde deres bidrag til et rigt, frit og grønnere Danmark? Og være del af en fantastisk arbejdsplads med ambition, faglighed og udsyn. Så søg job hos os.

For at opnå Danmarks meget ambitiøse klimamål i 2030 er der behov for at udbygge massivt med vedvarende energi, energiinfrastruktur til fremtidens energiforbrugere samt få en række nye teknologier til energikonvertering og -lagring i spil, fx Power-to-X-teknologier. Hermed kan vi udnytte den grønne energi, når den produceres og erstatte det sidste fossile energiforbrug i bl.a. industrien og transportsektoren.

Fremtidens energisystem bliver mere kompleks og integreret på tværs af sektorer og vi i Dansk Energi har brug for stærke analytiske hjerner, der kan overskue kompleksiteten, være med til at skære ind til benet og identificere, hvilke skridt, der skal tages som de første, men også som de næste.

Derfor søger vi en analytisk ressource som kan bidrage til at kvantificere energisektorens potentiale og udfordringer ift. fremtidens teknologi- og klimaløsninger. Arbejdet vil ofte tage udgangspunkt i tekniske/økonomiske analyser inden for både energiproduktion, -infrastruktur og -forbrug. Analyserne kan både udføres med brug af modelberegninger i et regneark eller med pen og papir, og udgør en kerne i Dansk Energis arbejde. Analyserne er et fundament for vores energi- og klimapolitiske arbejde, og får derfor indflydelse på rammerne for fremtidens energisystem.

Hvem er du?

  • Du har stærke analytiske kompetencer og står ikke tilbage for at jonglere med tal og komplekse problemstillinger.
  • Du er ingeniør med økonomisk indsigt, økonom med teknisk forståelse, eller lignen­de uddannelsesmæssig baggrund og erfaring.
  • Du har indsigt i de tekniske og økonomiske aspekter af de danske energimarkeder.
  • Du har indsigt i det danske energisystem - og meget gerne indsigt i de nye teknologier inden for bl.a. lagring og Power-to-X.
  • Du har erfaring med brug af energimodeller fx Balmorel, TIMES eller andre matematiske modeller til analysearbejde - en fordel men ikke en forudsætning.
  • Du har interesse for at kigge i krystalkuglen - men gøre det kvalificeret med fokus på at trække trådene tilbage til der, hvor vi står nu.
  • Du ønsker og evner at formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig, og ikke mindst, interessant måde til kolleger.
  • Du er god til at knytte og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med mange forskellige interessenter og medlemmer.

Arbejdet
Du vil få din daglige gang i den afdeling i Dansk Energi, der bredt dækker de konkurrenceudsatte dele af energisektoren - vedvarende energi, termisk produktion, grønne forbrugere (handel og forbrug), tele og fiber samt elbiler. Afdelingen består samlet af 22 aka­demiske medarbejdere.

Du vil indgå som én af 5 personer, der arbejder på tværs af vores teams, med at understøtte de politiske dagsordner med analyser, som hermed kan være med til at sætte retningen for den danske energibranche. Du vil forventeligt indgå i samarbejde med analytikere fra Dansk Energis medlemmer samt centrale aktører i energibranchen, hos myndigheder og universiteter.

Afhængig af profil og ønsker vil du blive knyttet tættere til et af vores 5 teams.

Dansk Energi er en ambitiøs arbejdsplads med en høj faglighed, arbejdsglæde og drive. Vi elsker originaler men ikke solister. Du får travlt men bliver aldrig efterladt alene.

Du er velkommen til at kontakte Morten Stryg på tlf 3530 0489 eller mst@danskenergi.dk eller afdelingschef Kamilla Thingvad tlf 2275 0439 eller kat@danskenergi.dk for yderligere oplysninger om stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder