Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Vil du arbejde i et professionelt of spændende miljø med engagerede kolleger? Systematic søger en Controller med interesse for projektperformance til vores hovedkvarter i Aarhus.

Jobbet
Denne stillingen er nyoprettet med det formål at få et bredere fokus på projekternes og organisationens performance. Stillingen kræver en bredere indsigt i projektstyringsparametre end de traditionelle budget, omkostninger og tidsforbrug. En del af stillingen indebærer endvidere fokus på udvidelse af Systematics grundlag for indsamling, validering og anvendelse af historiske data.Som Controller refererer du til Økonomidirektøren, og vil delvist være tilknyttet det eksisterende controller team samt delvist være tilknyttet vores Business Process Improvement Team (BPI), der har fokus på projektperformance baseret på statistisk anvendelse af projektperformancedata og historiske projektdata

Du vil deltage som facilitator i den løbende projektstyring på vores store udviklingsprojekter og facilitere, at projektledelsen løbende får relevant ledelsesinformation. Ud fra et godt indblik i projektdetaljer om performance, tidsforbrug, budgetter, omkostninger, kontrakter og projektmål skaber du synlighed over den samlede performance, økonomi og fremdrift i projekterne.Systematic arbejder efter modenhedsmodellen CMMI, hvor virksomheden siden 2005 har været målt til det højeste niveau, niveau 5. Kendskab til modellen vil være en fordel, men ikke noget krav. Systematic anvender Dynamic Axapta som ERP-system, og Targit som ledelsesinformationssystem i hele koncernen.

Dine kompetencer og din personlighed
Vi forventer, at du har en relevant teoretisk ballast som cand.oecon, cand.merc eller cand.merc.jur og en god forretningsmæssig forståelse. Afgørende for os er, at du interesserer dig for performancemålinger og målinger generelt, samt har en interesse/viden omkring statistiske metoder, såsom kontrolkort mv.

Du er stærk på værktøjssiden, hvilket hjælper dig med at arbejde analytisk og struktureret. Samtidig har du gode kommunikative evner og ser samarbejde som en gevinst. Du er vedholdende, når det gælder, og kan se muligheder frem for problemer.

Endeligt taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Financial Officer, Torben Veis, på + 45 8943 2000. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Aarhus
keyboard_arrow_up
Startdato
23. september 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
23. oktober 2016
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse