Jobbet "To SRO-specialister til IT-områdets EL/SRO-afdeling " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som SRO-specialist i el/SRO-afdelingen vil du få en vital faglig rolle i forbindelse med arbejdet med vores SRO-løsninger frem mod en mere integreret og optimeret systemplatform.

Dine arbejdsopgaver vil være at bidrage til løsning af en række spændende og varierende fjernvarmeprojekter og vedligeholdelsesopgaver inden for fagområdet SRO. Alt dette sker, da vi er i gang med at investere i varmepumper for at sikre Københavns kommunes klimamål i 2025.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • Projektere installationer til nye anlæg samt renovering af ældre anlæg
  • Udarbejde udbudsmateriale til el/SRO-fagentrepriser, inkl. grænse- og styringsbeskrivelse
  • Føre tilsyn med projektopgavernes udførelse både på kontoret og i marken
  • Gennemføre de nødvendige FAT- og SAT-tests for at sikre en god kvalitet af de kommende styringer
  • Medvirke til en grundig afslutning af projekterne –  herunder at godkende den faglige dokumentation af det leverede
  • Foretage forebyggende vedligehold af vores SRO-platforme

Som SRO-specialist indgår du i HOFORs karrierespor ”Specialistvejen”, der sikrer, at du hele tiden ved, hvad der kræves af dig, og du får samtidig tilbudt den nødvendige træning og kompetenceudvikling.

Du kommer til at indgå i et professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed og gode kolleger i afdelingen, hvor der også er plads til både smil og personlig udvikling. Samtidig er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, da du dagligt er i kontakt med mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

IT-afdelingen består af ca. 100 medarbejdere, som har ansvaret for al IT-understøttelse fra klienter over systemer til datacenter på tværs af HOFORs mange forretningsområder. EL/SRO-afdelingen gennemgår i disse år en gennemgribende udvikling fra at være en driftsbetonet sektion til en mere udviklingsorienteret funktion med fokus på teknologi, automatisering og sikkerhed.

Indgående forståelse og interesse for anvendelse af teknik til automation
Vi forventer, at du har teknisk erfaring inden for el, automation og procesinstrumentering –  helst med forståelse for SRO-implementering i større projekter. Det vil være et stort plus, hvis du har et indgående kendskab til PLC’ere, PLC-software og ABB 800xA SCADA software.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være maskinmester, ingeniør eller tilsvarende. Du har en stor forståelse og interesse for anvendelse af teknik til automation –  meget gerne baseret på erfaringer fra forsyningsbranchen.

Gennem din karriere har du opbygget en god forretningsforståelse. Du er udviklingsorienteret og har lyst til at agere mellem flere fagområder. Du bidrager aktivt til det gode samarbejde, har overskud til en frisk bemærkning i dagligdagen og samtidig har du overskud til at styrke de gode relationer.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsynings-løsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas, fjernkøling og vindenergi. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Det vil sige, at rigtig mange mennesker er afhængige af HOFOR. Derfor er det også vigtigt, at vores interne SRO-systemer fungerer optimalt.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Lars Odborg på telefon 2795 4657.

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2021.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt efter nærmere aftale.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set stillingen på jobfinder.