Gå til hovedindhold
Jobbet "SRO-specialist til El/SRO-sektionen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at fremtidssikre forsyningerne i København og omegnskommunerne?

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas, fjernkøling og vindenergi. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR. Derfor er det også vigtigt, at vores interne IT fungerer optimalt. 
 
El og SRO i en organisation i udvikling  
Som SRO-specialist i El/SRO-sektionen, vil du få en vigtig faglig rolle i forbindelse med en større omlægning af vores SRO-løsninger frem mod en fælles platform. Dine arbejdsopgaver vil være at bidrage til løsning af en række varierende projekter og opgaver inden for fagområderne El og SRO. Alt dette sker, da vi er i gang med at investere i renovering af vandforsyningsanlæg og etablering af skybrudsløsninger. 
 
Dine primære arbejdsopgaver bliver at: 

  • Deltage som fagspecialist/projektdeltager på HOFORs store SRO konverteringsprogram samt diverse anlægsprojekter 
  • Projektere installationer til nye anlæg samt renovering af ældre anlæg 
  • Udarbejde udbudsmateriale til El/SRO fagentrepriser, inkl. grænse- og styringsbeskrivelse 
  • Føre tilsyn med projektopgavernes udførelse både fra kontoret og i marken 
  • Gennemføre de nødvendige FAT- og SAT-test for at sikre en god kvalitet af de kommende styringer 
  • Medvirke til en grundig afslutning af projekterne, herunder at godkende den faglige dokumentation af det leverede 

IT-afdelingen består af ca. 70 medarbejdere, som har ansvaret for al IT-understøttelse fra klienter over systemer til datacenter på tværs af HOFORs mange forretningsområder. El/SRO-sektionen gennemgår i disse år en udvikling fra at være en driftsorienteret sektion til en mere udviklingsorienteret funktion med fokus på teknologi og automatisering. Du kommer til at indgå i et professionelt arbejdsmiljø med højt fagligt niveau og gode kolleger, hvor der også er plads til både smil og personlig udvikling. 
 
Teknisk profil med interesse for automation  
Din uddannelsesmæssige baggrund er maskinmester, ingeniør eller tilsvarende. Du har forståelse og interesse for anvendelse af teknik til automation, meget gerne baseret på erfaringer fra forsyningsbranchen. Du er udviklingsorienteret og har lyst til at arbejde med flere fagområder. 
 
Vi forventer, at du har en vis teknisk erfaring inden for el og automation, procesinstrumentering, helst med forståelse for SRO-implementering i større projekter. Det vil være en stort plus, hvis du har basiskendskab til PLC’ere, PLC software, TIA-portal, IFIX-software m.m. 
 
Du skal have lyst til at dele din viden, skabe resultater gennem godt samarbejde og du går til arbejdsopgaverne med en positiv indstilling. Samtidig er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, da du dagligt er i kontakt med mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere. 
 
Ansøgning og kontakt  
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Odborg på telefon 2795 4657. 
 
Ansøgningsfristen er den 11. november 2018. 
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Forventet ansættelse snarest muligt.  
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores online rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder