Jobbet "Sr. Broingeniør - fagansvarlig for statiske beregninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en erfaren broingeniør med stærke kompetencer inden for statiske beregninger, og ønsker du fagansvar på spændende broprojekter i Europas største rådgivende ingeniørvirksomhed? Så glæder vi os til at høre fra dig.

En stilling med betydning
Afdelingen Bridges & Tunnels hos Sweco løser opgaver over hele landet for alle broejere og i alle faser af konstruktionernes levetid. Det stiller store krav til vores samlede kompetencer og viden, og vi deler gerne med hinanden. Fagligheden inden for broområdet er fordelt på Swecos kontorer i Glostrup, Odense og Aarhus og projekterne løses i fællesskab - også med vores øvrige afdelinger i divisionen Transportation & Mobility. Dit ansættelsessted bliver vores kontor i Glostrup - senere Ørestaden, hvor vi flytter i nybygget domicil i løbet af 2018.

I afdelingen løfter vi opgaver der bl.a. omfatter vigtige trafikknudepunkter, der binder Danmark sammen - Fx Fjordforbindelsen, Den Fynske Motorvej og motorvejen ml. Regstrup og Kalundborg. Kort sagt vores arbejde har dagligt stor betydning for rigtig mange mennesker.

Dig og jobbet
I stillingen bliver du en vigtig del af afdelingen for Broer og Tunneler, og refererer til gruppelederen. Dit primære ansvarsområde vil være inden for dimensionering og projektering af brokonstruktioner og dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:

  • Fagligt ansvar for statiske beregninger af broer og anlægskonstruktioner
  • Dimensionering og projektering af brokonstruktioner samt arbejde med CAD-modeller i såvel 2D som 3D
  • Specialistopgaver inden for broer- også på tværfaglige projekter
  • Kvalitetssikring af beregninger
  • Agere fagleder på større tværgående infrastruktur projekter 

Du kommer sandsynligvis fra en anden rådgiver med solid erfaring fra arbejde med brokonstruktioner, og gerne 10-15 års erfaring med statiske beregninger. Du har lyst til nye udfordringer i en virksomhed i vækst, hvor du får ansvar og stor indflydelse på udviklingen inden for dit fagområde. Du skal samtidig trives med at lære fra dig i form af sparring og vejledning til øvrige kolleger.

Dig og afdelingen
I Sweco bestræber vi os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er store personlige udfoldelsesmuligheder. Bridges & Tunnels er en afdeling, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvarstagen. Vi nyder vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab både internt i afdelingen og tværs i divisionen. 

 Sådan kommer du videre
Kontakt gruppeleder William Rosengaard på 4348 6408, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Tryk ”Ansøg” for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 25.06 2018.

Hvis du vil vide mere om Williams vej ind i Sweco, så klik her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder