Gå til hovedindhold
Jobbet "SQL Server databaseadministrator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SQL Server databaseadministrator søges til Koncern It i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Har du en allround it-teknisk viden og erfaring med drift og udvikling af MS SQL databaser? Brænder du for serveradministration, stabilisering og optimering af systemer, og vil du have ansvar fra dag ét? Så tilbyder vi en spændende stilling i Koncern Its Drift og Supportenhed. 

Om stillingen 
Du skal arbejde i Koncern It, der er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Koncern It anvender Statens It som driftsleverandør, men står for administration af applikationer, middleware og databaser. Koncern It har endvidere ansvaret for videreudvikling af systemporteføljen og skal i samarbejde med fagkontorene sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at myndighedernes krav kan efterleves og implementeres. 

Du bliver som databaseadministrator en del af Drift og Supportenheden i Koncern It, der arbejder med 2. og 3. line support, dokumentation, servicemanagement, overvågning, logning samt implementering af opdateringer, nye funktioner, tilpasninger, fejlsøgning m.m. 

Som databaseadministrator får du afgørende indflydelse på udviklingen af it-infrastrukturen i samarbejde med eksterne leverandører, Statens It og vores forvaltningsteams. Du får ansvar for databaseadministrationen, som kræver en dybdegående viden om Microsoft Server 2003/2008/2012 R2 og 2016, og eventuel et kendskab til Oracle databaser.  

Du vil i stillingen skulle samarbejde med både interne driftsteknikere, leverandører, projektledere, systemejere og faglige personer fra organisationen på alle niveauer, hvorfor gode relationer og videndeling er en naturlig del at stillingen. 

Vi søger derfor en profil, der både har it-teknisk ballast og som motiveres af muligheden for at videreudvikle, implementere og bidrage på tværs af forretningen. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at: 

  • administrere databaser, forretningsapplikationer og komponenter 
  • sikre en optimering af performance og kapacitet, gennem overvågning af systemdriften
  • fungere som 2. og 3. line support og sikre, at systemporteføljen fungerer optimalt for forretningen
  • rådgive i forbindelse med teknologiske muligheder og afklaringer med henblik på at træffe de bedste beslutninger
  • bidrage til implementering af nye funktioner eller tilpasninger i samarbejde med projektledere, forvaltningsteams og leverandører 
  • Du vil også fra tid til anden være bidragsyder til analyser, projektoplæg og kravspecifikationer i tæt samarbejde med projektledere.  

Om dig 
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. ingeniør, elektroniktekniker, datatekniker, datamatiker eller lignende, og gerne relevant erhvervserfaring fra et lignende job.  

Du har erfaring med serveradministration i et virtuelt miljø (Vmware), og har eventuelt erfaring med fejlsøgning og performanceoptimering på tværs af miljøer. Du er stærk i administration, vedligeholdelse og drift af Microsoft SQL, gerne funderet i en MS-certificering. Derudover har du en forståelse for high availability (AlwaysOn AG), audit af SQL databaser, it-sikkerhed og kendskab til ITIL-processer. 

Vi forventer desuden at du har: 

  • et grundlæggende kendskab til T-SQL og PowerShell
  • forståelse for vigtigheden i at dokumentere de løsninger du arbejder med 
  • en proaktiv tilgang til opgaver i almindelighed
  • gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaver 

Din nye hverdag  
Du bliver som databaseadministrator en del af Drift og Supportenheden i Koncern It, der består af 10 dedikerede og fagligt stærke medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener, at en god dialog, vidensdeling og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes i enheden. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.   

Som ny i enheden bliver der udarbejdet et introduktionsforløb for dig, hvor du får tilknyttet en kollega, som guider dig igennem den første tid.  

Koncern It er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv i nye og rummelige lokaler. Du sidder tæt på dine kollegaer i et storrumskontor, hvor der foregår løbende sparring omkring arbejdsopgaverne på en dynamisk og energisk måde. 

Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentlig med fleksible arbejdstider og attraktiv løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. 

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.  

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelsen ”HEMMELIGT”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte it-driftschef, Kenneth Rasmussen pr. mail på kr@uim.dk eller på telefon 2218 2318. 

Søg stillingen  
Klik på knappen "Ansøg" her på siden og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest 18. april 2018, kl. 12.00.  

Vi forventer at holde to samtalerunder.  

1. samtalerunde holdes løbende, mens 2. samtalerunde holdes i uge 17 efter ansøgningsfristens udløb.   

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
København K
keyboard_arrow_up
Udgivet
26. marts 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
18. april 2018
phone
Kontakt
Kenneth Rasmussen
Tlf.: 2218 2318
work
Type
Fastansættelse