Gå til hovedindhold
Jobbet "Spildevandsplanlægger " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Spildevandsplanlægger til Forsyning Helsingør

Forsyning Helsingørs nye Plan- og Projektafdeling søger en spildevandsplanlægger - vi tilbyder spændende opgaver og masser af arbejde i et kreativt team.

Forsyning Helsingør er i gang med at udarbejde spildevands- og klimatilpasningsstrategi. Plan- og Projektafdelingen tænker helhedsorienteret, er med til at sætte rammer for den fremtidige drift, udvikler nye driftskoncepter og bidrager til den strategiske udvikling af selskabet.  

Du skal sammen med afdelingen udmønte strategier til konkrete projekter, dvs. opbygge og bearbejde datagrundlag, finde innovative løsninger, belyse sammenhænge og arbejde med udfordringer i forhold til de konkrete tekniske løsninger. Det kræver, at du er selvstændig, struktureret og dygtig til at udforske muligheder og alternativer.  

Du skal udarbejde og sikre gode beslutningsgrundlag, der giver Forsyning Helsingør tilstrækkelig viden til at træffe de rette beslutninger, såvel internt som eksternt. Vi har et stærkt fagligt miljø og lægger vægt på, at du er en god holdspiller som er tillidsvækkende, åben og ærlig.  

Dine øvrige opgaver vil omfatte at skaffe data til plangrundlaget, udarbejde fornyelsesplaner, byggemodninger, ledningsomlægninger, udledningstilladelser og deklarationer.  

Vi forventer, at du har en lang videregående uddannelse, f.eks. som ingeniør - gerne med økonomisk indsigt og dokumenteret erfaring inden for spildevand, klimatilpasning og planlægning.

Du får en bred kontaktflade og skal indgå i tæt samarbejde med driftsfolk, rådgivere, myndigheder og andre interessenter, så det er et krav, at du kan formulere dig godt - både på skrift og i tale. Derudover skal du have overblik, gode samarbejdsevner og skal beherske planlægningsopgaverne med vægt på dokumentation, systematik og helhedsorientering.  

I Plan- og Projektafdelingen er der 11 medarbejdere, der arbejder med planlægnings- og projektopgaver inden for vand, spildevand og varme.

Forsyning Helsingør som arbejdsplads  
Vi har et stærkt fagligt miljø med gode kollegaer og spændende opgaver. Forsyning Helsingør har en aktiv personaleforening, som afholder forskellige arrangementer for både dig og din familie. Vi lægger vægt på trivsel og alle medarbejdere er omfattet af en sundhedsforsikring.  

Ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med Kommunernes Landsforening.  

Eventuelle spørgsmål rettes til Claus Bo Frederiksen tlf. 4840 5102. Vi forventer, at der afholdes samtaler den 24. og 25. oktober 2017 med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. december 2017.  

Om Forsyning Helsingør  
Forsyning Helsingør arbejder for et velfungerende og miljøbevidst lokalsamfund. Vi leverer el, vand og varme og sørger for at affald og spildevand kommer godt væk. Vi er 150 medarbejdere i det kommunalt ejede aktieselskab, placeret kun 30 minutters kørsel fra København.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Helsingør
keyboard_arrow_up
Startdato
03. oktober 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
23. oktober 2017
phone
Kontakt
Claus Bo Frederiksen
Tlf.: 4840 5102
work
Type
Fastansættelse