Jobbet "Spildevandsingeniør el. lign." er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Gribvand A/S søger spildevandsingeniør el. lign.

Gribvand er inde i en rivende anlægsteknisk udvikling, hvor vi er ved at nedlægge små utidssvarende renseanlæg og udbygge få større renseanlæg, vi opspore uvedkommende vand, gennemføre frivillig afkobling af regnvand og meget andet. 
Vi søger en medarbejder, der har spildevandsteknisk viden, og som har vilje til at arbejde allround, og evne til at gå ind i alle typer af spildevandsopgaver.

Arbejdsområde
Blandt de opgaver du skal arbejde med, kan fremhæves opsporing af uvedkommende vand, der udgør et stort problem i Gribvands forsyningsnet, og som derfor repræsentere en prioriteret indsats. Opsporing af uvedkommende vand hænger sammen med opgaver i form af spildevand på terræn som følge af kraftig regn. Du vil ligeledes skulle arbejde med udbud og tilsyn af mindre kloakopgaver, kloaktilslutninger og kundehenvendelser, som typisk vedrører oplysninger om tilslutnings- og anlægsforhold. Arbejdet i en forsyningsselskab er underlagt administrative, miljømæssige og lovgivningsmæssige rammer, som vil kræve din opmærksomhed. Det er en fordel at kende til relevant lovgivning; miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vandsektorloven, betalingsloven, tilbudsloven m.fl.

Personlige egenskaber 
Det er en lille organisation med en bred portefølje af opgaver. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt og selv følge sagerne ”helt til dørs”, og samtidig sikre videreformidling til dine kollegaer. Du skal være i besiddelse af en rumlig og kreativ tilgang til de forskelligartede spildevandsrelaterede opgaver, hvor grundlaget ikke nødvendigvis altid er fuldkommen oplyst.
Du skal ligeledes være indstillet på arbejde i ”marken” f.eks. i forbindelse med personlig kontakt til kunder, tilsyn med kloakeringer, drift og kontrol af måleudstyr mm. 
Det er vigtigt at du har ordenssans og sans for at gøre store datamængder tilgængelig i samarbejde med selskabets GIS- og databaseansvarlige.

Os i Gribvand A/S 
Vi kan tilbyder dig et job på en attraktiv arbejdsplads i et af Danmarks skønneste naturområder. Her er højt til loftet, og du vil får lov til at udfolde hele dit potentiale sammen med kollegaer, som værdsætter sociale relationer som en naturlig del af dagligdagens professionelle virke.

Gribvand tilbyder en attraktiv lønpakke, og ansættelse på kontrakt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anlægsleder i Gribvand Spildevand A/S, Thomas Jakobsen på tlf. 4840 4120. Ansøgningsfristen er den 12. maj 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder