Gå til hovedindhold
Jobbet "Specialister til frontend-udvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vild med webteknologier? FE’s Indhentningssektor søger helhedsorienterede JavaScript-udviklere, der vil være med til at udvikle brugergrænseflader til FE’s Big Data platform. Du bliver deltager i et af FE’s vigtigste projekter i et spændende og innovativt miljø, hvor der vil være rig mulighed for faglig og personlig udvikling.  
 
Du vil komme til at arbejde med efterretningsdata i en central afdeling med snitflade til bl.a. FE’s efterretningsanalyse, der er afhængig af vores løsninger. Du får gode kolleger og alsidige sparringspartnere. Samtidig er du med til at beskytte demokratiet og styrke Danmarks sikkerhed.  
 
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig 
FE er en organisation med store ambitioner og muligheder, og samtidig en familievenlig arbejdsplads. Tonen er uformel, præget af holdånd, ildsjæle og åbent sind. 
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være udvikling af web-brugergrænseflader i konstant bevægelse til efterretningsanalyse baseret på store datamængder. Du vil komme til at arbejde med JavaScript webudvikling i et Linux- og Java-baseret miljø. Vi forventer, at du selv opsøger nye teknologier, konferencer og kurser, og altid er klar til at lære nyt til fordel for holdet og opgaverne. 
 
Du vil indgå i et højtydende team af dygtige kolleger, og med stor opmærksomhed fra engagerede brugere af jeres løsninger. Vi arbejder projektorienteret og i tværgående teams med agil softwareudvikling pt. efter SCRUM-metoden. Du vil opleve en stor frihedsgrad i arbejdet og måden du løser opgaverne på. 
 
Som efterretningstjeneste har FE mulighed for at få adgang til informationer, som andre gerne vil holde hemmelige. Du vil komme til at arbejde med øgede beføjelser i forbindelse med efterretningsdata, og udviklingen sker i samarbejde med fagpersoner fra hele efterretningskredsløbet, bl.a. indhentere, målopdagere, oversættere og analytikere.  
 
Din teamleder siger: 
”Jeg er virkelig glad for den store diversitet blandt FE’s medarbejdere. Vores opgaver er spændende og fagligheden i top. FE’s overordnede opgave gør det meningsfuldt for mig at gå på arbejde. Arbejdsklimaet i teamet er godt, ikke mindst fordi vi er rigtig forskellige. Det giver en masse faglige diskussioner, men vi går aldrig efter personen - vi går efter bolden. Det er vigtigt og lærerigt at se en løsning fra mange sider. Vi tager alle fra på det rugbrødsarbejde, der indimellem er, så alle også kan få del i de sjove opgaver.” 
 

Du og din baggrund er vigtig 
Sandsynligvis har du en naturfaglig uddannelse, der har rustet dig til at behandle datasæt, skabe overblik og visualisere det. Du tænker analytisk og kan anvende det på data. Du er selvkørende og kan implementere dine løsninger selv. Du har solid erfaring med webteknologier og forskellige framework libraries som Angular. Du skal kunne forstå forskellen mellem implementering og den underliggende abstraktion. 
 
Du er nysgerrig og kreativ og har lyst til at rykke grænser, og du kan frem for alt omsætte dine idéer til intuitive brugergrænseflader, der gør en forskel for FE’s efterretningsanalyse. Du er udadvendt og kan række ud til slutbrugerne af jeres løsninger for at forstå deres behov ved at sætte dig ind de komplekse problemstillinger, der skal løses. 
 
Det er afgørende, at du er holdspiller og kan formidle kompliceret teknisk viden på tværs af faggrupper. Du er kritisk tænkende og ferm til at udveksle idéer med dine kolleger, men også loyal over for en beslutning, som gruppen har lagt sig fast på. Erfaring med at arbejde i større teams er et plus. 
 
Du er hjemmevant i  

  • HTML5 / CSS (SASS / LESS) 
  • JavaScript / TypeScript / Transpiling 
  • Erfaring med flere Framework lib's (Angular 2+,React, Vue) 
  • Unit Test / Integration Test 
  • Package Managemet  
  • Script Automation 
  • Version Control 
  • Brug af Build Server  
  • MVVM / MVC 
  • Java Script Modules 
  • Gerne erfaring med visualierings libs (d3.js, tree.js, leaflet.js) 

Din nye arbejdsplads  
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser. 
 
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar. 
 
Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser. 
 
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.  
 
Som ansat i FE er du omfattet af nogle  særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.   
 
Sådan søger du stillingen 
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn profil via nedenstående link, så vi har den senest den 27. september 2018. 
 
Vi indkalder løbende til samtaler, så du skal ikke tøve med at sende os din ansøgning. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 
 
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2213, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. 
 
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. 
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder