Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Specialist til luftmålinger og udvikling af sensorer

Teknologisk Institut i Aarhus søger dig, der har lyst til at deltage i videreudviklingen af vores faglige område inden for måling af partikler og gasser i luft i forbindelse med miljø- og produktionsovervågning. Med din faglige forståelse for kemi og fysik samt tekniske indsigt, skal du udvikle og teste procesovervågningsteknologier og målemetoder, som hjælper virksomheder med at forbedre deres processer. 

Teknologiske udfordringer inden for sensorer og måling af gasser og partikler 
Du skal arbejde med udviklingsprojekter og kommercielle opgaver med fokus på udvikling, test og implementering af sensorer og måleteknologier inden for miljø, arbejdsmiljø og forbedring af industrielle processer. Du får en rolle som specialist, hvor dit primære fokus er at kombinere forståelsen for kemiske processer med videreudvikling og test af tekniske løsninger til måling af partikler og gasser.  

Konkret er dine opgaver avancerede målinger af gasser og partikler i forskellige produktionsmiljøer. Målingerne foretages både ude hos vores kunder og i vores forsøgslaboratorium, hvor du blandt andet udvikler, opsætter, tester og kombinerer kosteffektive sensorteknologier.

Dine arbejdsopgaver vil være følgende: 

  • Udføre avancerede feltmålinger af partikler og gasser 
  • Design og opbygning af forsøgsopstillinger og prototypeudvikling til verifikation af sensorer til procesovervågning 
  • Udvikling og test af måleteknologier til online måling af partikler og gasser i luft 
  • Skabe nye innovative projekter i tæt samarbejde med nationale og internationale virksomheder og forskningspartnere 
  • Rådgivning af virksomheder i forhold til brug af sensorer til miljø- og procesovervågning 
  • Projektdeltagelse og projektledelse i både nationale og internationale udviklingsprojekter, hvor du er med i alle faser af udviklingen - fra idé- og projektskabelse til udvikling, implementering og anvendelse.  

Dit faglige arbejde vil spænde bredt og foregå i tæt samarbejde med dine kolleger og vore eksterne partnere og kunder i virksomheder og hos myndigheder. Du får et meget varierende job, hvor du har en stor grad af frihed til løbende at definere egne arbejdsopgaver og indsatsområder.  

Teknisk og ambitiøs ingeniør, kemiker eller fysiker 
Du har en relevant uddannelse inden for fysik eller kemi, evt. suppleret med en ph.d.-grad. Du har flere års erfaring med at udtænke forsøgsdesign og bygge testopstillinger, hvor du kombinerer din viden inden for kemi/fysik med både elektronik, programmering samt dataopsamling og -analyse. Kendskab til avanceret måling af gasser og/eller partikler samt udvikling og brug af sensorer vil være et plus. 

Du har en god og bred forståelse for kemi og fysik generelt og er i stand til at omsætte denne viden til praksis i forbindelse med udviklingsopgaver. Du har et stort teknisk overblik og er ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer, hvor du med en konstruktiv tilgang har lyst til at finde og afprøve nye muligheder for at løse en konkret problemstilling. 

Du motiveres af at se din faglige viden blive omsat til innovative løsninger og bragt i anvendelse i industrien og dermed gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige. Du kan engagere dine kolleger og samarbejdspartnere samt sørge for at skabe fremdrift i en proces mod et fælles mål.  

Sektion for Proces og Materialekemi 
Du bliver en del af Sektion for Proces og Materialekemi, hvor 14 udviklingsorienterede kolleger inden for kemi og fysik danner rammen om et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med et meget højt fagligt niveau. Sektionen er en del af Center for Vand & Miljø, som arbejder med at minimere udledning af problematiske stoffer i produkter og processer forhold til forbedring af miljø og sundhed. Dette giver dig en lang række muligheder for både personlig og faglig udvikling igennem forskellige karrierespor inden for specialisering, projektledelse eller ledelse.  

Kontakt 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Helle Svendsen på tlf. 7220 2624. 

Der indkaldes løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 13. august.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Aarhus
keyboard_arrow_up
Startdato
01. august 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
13. august 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse