Jobbet "Specialist til HVAC - Stationer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i enten Fredericia eller Ballerup, og du bliver del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores kontorer og hjemme.

Sammen bygger vi Danmarks fremtidige el-system
Du bliver en del af afdelingen Stationer i vores selskab Eltransmission. Du indgår i gruppen HVAC bestående af 16 engagerede kolleger, og i fællesskab skal I sikre op- og ombygningen af vores højspændingsstationer, som er vigtige bindeled i den grønne omstilling af elnettet.

Du kommer til at arbejde med komplekse tekniske udfordringer og bidrager direkte til at sikre de rigtige tekniske løsninger for Energinet og det danske samfund. Du bliver en del af et projektorienteret miljø med gode muligheder for sparring med dygtige kolleger i vores fagmiljøer og i vores store gruppe af internationale interessenter. Det vil også være muligt, at du skal lede mindre grupper af kolleger i projekterne.

Som el-teknisk ingeniør deltager du i projekter fra start til slut, og du får ansvaret for egne opgaver i projekterne.

Dine opgaveområder indeholder blandt andet at:

  • Være med til at udvikle og modne tekniske løsninger
  • Udfærdige tekniske specifikationer
  • Være teknisk ansvarlig for højspændingsanlæggene i de enkelte projekter   
  • Skrive udbudsmaterialer
  • Deltage i forhandlinger
  • Gennemføre, teste, overdrage og afslutte projekterne
  • Styre og sikre tekniske leverancer fra samarbejdspartnere

Du er desuden med til at opbygge vores standarder for, hvordan vi specificerer vores hovedkomponenter til brug på højspændingsstationerne. Du får en bred kontaktflade med interne og eksterne aktører - både nationalt og internationalt.

Resultatorienteret profil med el-teknisk indsigt
Vi forestiller os, at du er uddannet stærkstrømsingeniør, maskinmester eller har en baggrund med solid el-teknisk erfaring, fx fra din uddannelse som elinstallatør. Derudover er det ønskeligt, at du har et solidt teoretisk kendskab inden for teknologi eller viden om opbygning af højspændingsstationer.

Du kan enten være erfaren eller nyuddannet, vi sørger for, at rollen harmonerer med dine kvalifikationer, og vi tilbyder en udviklende og spændende hverdag.

Som person motiveres du af at kaste dig ud i analytiske opgaver, og identificere og håndtere komplekse problemstillinger og udtænke løsninger, der kan udfordre vanetænkning. Det er nemt for dig at bruge den store regnemaskine, åbne fagbogen og følge med i den nyeste viden for at finde de rigtige tekniske løsninger i alle faser af vores projekter. Du trives med flere forskellige opgaver, du er resultatorienteret og værdsætter en direkte og åben omgangstone.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Johannes S. Clausen på tlf. +45 5167 7892. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.