Jobbet "Specialist til Borearbejde" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I HOFOR renoverer og nybygger vi løbende vores tekniske anlæg i vandforsyningen, så vi kan blive ved med at levere friskt og sundt drikkevand til vores kunder i hovedstadsområdet. Vi har brug for flere hænder og søger derfor en specialist til borearbejde, som skal bidrage til at sikre vores indvinding til Københavnsområdet og dermed også vandforsyningen til over en million borgere.

”I HOFOR er vi lige nu i gang med nogle af de største vandværksrenoveringer i Danmark og vi skal samtidig renovere mange af vores kildepladser. Som projektleder sikrer jeg, at vi projekterer og udfører kildepladsprojekterne, så de tilgodeser både naturområder, myndighedernes krav, bedst mulig udnyttelse af grundvandet og gode betingelser for den efterfølgende drift af kildepladserne. Der samarbejdes på tværs af organisationen og alle bidrager på et højt fagligt niveau. Det motiverer mig at medvirke til at optimere nuværende og fremtidige generationers vandforsyning samtidig med, at der tages hensyn til miljøet og grundvandet.” Maria A. Sørensen, Projektleder i Projekt – Vand.

Ud over Maria får du 25 dygtige og engagerede kolleger, som en del af vandsektionen i Projekt- & Byggeledelse, der arbejder med blandt andet renovering af kildepladser, nybygning og renovering af vandværker samt ledningsprojekter inden for vandområdet. Sektionen er kendetegnet ved en fælles passion for vandforsyning, der kommer til udtryk ved en lyst til at drive projekter samt at hjælpe og sparre med hinanden på tværs af forskellige fagligheder. Du bliver en del af en sektion i rivende udvikling, hvor du vil opleve en god energi samt en åben og ærlig tone.

Som specialist til borearbejde er du med til at designe og etablere boringer, som har til formål at sikre, at vi får noget godt og sundt drikkevand ind til de nye vandværker og videre ud til borgerne i Københavnsområdet. Du vil desuden tage del i at få renoveret hele vores net af pejleboringer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Være ansvarlig for at designe og udføre HOFORs nye pejleboringer samt lave udbud og føre tilsyn med arbejdet. I dette arbejde indgår også sløjfning af gamle boringer og etablering af erstatningsboringer
  • Indgå som specialist og delprojektleder på kildepladsprojekter med ansvar for at planlægge og designe indvindingsboringer samt lave udbud og føre tilsyn med arbejderne
  • Bidrage til at holde HOFORs kravspecifikationer for borearbejde og pejleboringer opdateret
  • Samarbejde med projektledere, projektdeltagere og andre kolleger om løsning af borearbejde på HOFORs projekter på blandt andet kildepladser
  • Agere professionel bygherre over for rådgivere samt entreprenører og yde sparring på tekniske spørgsmål, metoder og økonomi på projekterne

Du får mulighed for at bringe din faglighed i spil i områder med spændende geologiske og hydrologiske forhold. Dette gøres i samspil med forskellige faggrupper, hvor I samarbejder om at finde de bedste løsninger, der skal sikre drikkevand til Københavnsområdet de næste mange år. Du får mulighed for at sætte dit aftryk på de opgaver, som du er involveret i samt at bidrage til den fortsatte udvikling i vandsektionen. 

Handlekraftig specialist med et godt overblik og gode formidlingsevner
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, geolog eller har en lignende miljøteknisk baggrund. Det vigtigste er, at du har en god forståelse for geologi samt hydrologi og har erfaring med at udførelse af borearbejde. Du skal kunne varetage en specialistrolle omkring boringer og være delprojektleder på borearbejde. Vi ser gerne, at du har fem års erfaring og har arbejdet inden for vandforsyningsområdet.

Som specialist i vandsektionen skal du ikke være bange for at tage teten og træffe hurtige beslutninger, som du kan stå inden for, når en plan ændrer sig. Du skal trives i en omskiftelig hverdag både på kontoret og ude i naturen, hvor du har kontakt med mange forskellige interessenter. Du arbejder selvstændigt samt struktureret og vi ser gerne, at du bringer din viden i spil over for både kolleger og samarbejdspartnere, så vi sikre den rette kvalitet af vores projekter.  

Du har et godt overblik, hvilket gør, at du er i stand til at håndtere flere opgaver sideløbende. Du er åben og imødekommende over for interne såvel som eksterne interessenter og har fokus på et godt samarbejde. Vi lægger desuden vægt på, at du har gode formidlingsevner og forstår vigtigheden af kommunikation i øjenhøjde. Derudover ser vi gerne, at du kan håndtere uoverensstemmelser og andre udfordringer på en konstruktiv måde.

Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindmølleenergi.

Du bliver en del af HOFORs største indsats på vandforsyningsområdet i disse år. Vi moderniserer vores vandværker og indfører den nyeste teknologi samt de højeste hygiejnemæssige standarder, så værkerne fortsat kan levere friskt og sundt drikkevand til mere end en million mennesker i hovedstadsområdet. Derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer, herunder vandforsyning, på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Randi Buss, på telefon 2795 2759, eller projektchef, Hanne Trap, på telefon 27895 4167.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2021.

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Øvrige ledige stillinger til vandområdet
Hvis du er interesseret i at arbejde ved HOFOR inden for vandforsyning, så søger vi, ud over denne stilling, to andre kolleger til samme sektion i HOFOR. Læs mere på følgende links:

Teknisk projektleder til kildepladsprojekter: https://bit.ly/2TjHic3.

Projektleder til vandledningsprojekter: https://bit.ly/3uoJdbX.