Jobbet "Specialist til bioraffineringsteknologi i anvendelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut i Taastrup søger dig, som er fagligt stærk, innovativ og kundeorienteret til udvikling af vores aktiviteter inden for Biobased Business. Du kommer til at udføre og skabe udviklingsprojekter og rådgivnings- og analyseopgaver med det formål at bringe ny bioraffineringsteknologi i praktisk anvendelse.  
 
Udviklingsaktiviteter og kundekontakt inden for bioraffinering 
Sammen med dine kolleger bringer du stærke faglige kompetencer inden for fermentering, oprensningsteknologi og analytisk kemi i anvendelse til at hjælpe virksomheder med at udvikle nye veje til bedre udnyttelse af bioressourcer.   
 
Dine arbejdsopgaver er at:  

  • Skabe værdi for vores kunder gennem fagligt arbejde med bioraffinering i og uden for laboratoriet 
  • Holde tæt kontakt med virksomheder og vidensinstitutioner  
  • Deltage i arbejdet med at skabe nye virksomhedsrettede udviklingsprojekter og opgaver på basis af vores viden og omverdenens efterspørgsel  
  • Pleje netværk og kunderelationer. 

Ingeniør eller cand.scient. - med faglig baggrund i bioraffinering 
Du har en relevant baggrund som ingeniør eller cand.scient., gerne suppleret med en ph.d. Du har gode samarbejdsevner, men arbejder også selvstændigt og er i stand til at prioritere dine opgaver. Du har indsigt i betydningen af den kemiske sammensætning af biomasser og biomassereststrømme samt kendskab til kemiske og biologiske processer, f.eks. ekstraktion, filtrering, oprensning og kemiske analyser. 
 
Du ønsker at arbejde praksisnært og i tæt samarbejde med virksomheder og universiteter. Du arbejder aktivt med at udbygge dit netværk inden for branchen og er herigennem med til at identificere nye tendenser og projekter. Du er udadvendt og tager gerne kontakt til nye kunder og samarbejdspartnere. Opgaverne er høj grad internationalt orienteret, hvilket stiller krav til, at du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale. 
Du trives i et job med en høj grad af selvstændigt ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på området. 
 
Center for Bioressourcer og Bioraffinering  
Center for Bioressourcer og Bioraffinering ligger i AgroTech-divisionen på Teknologisk Institut. I centeret er vi pt. 20 medarbejdere, som arbejder med forskning og udvikling, test og prøvning samt rådgivning i et spændende og innovativt miljø på forkant med den teknologiske udvikling inden for bioraffinering af landbaseret og akvatisk biomasse. 
 
Kontakt 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Anne-Belinda Bjerre på telefon 7220 2912. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder