Jobbet "Specialist i MarGEO" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ønsker du at arbejde med geodata i det maritime miljø? Har du mod på at samle, strukturere og udstille maritime geodata til støtte for Forsvaret?

Har du lyst til at blive en del af et team af specialister, som sammen sikrer at Forsvarets brugere har adgang til informationer, produkter og data, der kan understøtte de operative opgaver?

Så er du måske vores nye kollega i Joint GEOMETOC Support Centre i Ballerup.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har oprettet et nyt element med fokus på analyse af maritim geodata (MarGeo). Her er der brug for en dygtig medarbejder til analyse samt strukturering af de mange typer data og information, der bliver leveret af Forsvarets samarbejdspartnere, for at gøre den synlig og tilgængelig for de operative brugere.

MarGeo er en del af Geospatial Sektion i Joint GEOMETOC Support Centre under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) Maritime afdeling (KAMA) i Ballerup. Joint GEOMETOC Support Centre er ansvarlig for geospatial, meteorologisk og oceanografisk støtte til hele Forsvarsministeriet ressortområde.

MarGeo arbejder tæt sammen med Søværnet, men også civile myndigheder og partnere samt beredskabet. Elementet har et stort fokus på, at brugerne har adgang til de data de har brug for, når behovet opstår – vi skal derfor være proaktive.

Dit arbejdssted er i Ballerup og du indgår i et nyoprettet team sammen med kollegaer med baggrunde både fra det militære og civile. Teamet har fokus på Geospatial information i det maritime miljø.

MarGeo har til opgave at analysere, samle og udstille geodata inden for det maritime område, herunder bidrage med analyse af satellitbilleder. I sektionen har du en leder, som lægger vægt på ”frihed under ansvar”, tillid og selvstændighed i opgaveløsningen, hvilket giver mulighed for øget ”work life balance”. Der er en åben og uformel stemning med højt fokus på faglighed, udvikling og vidensdeling.

Om stillingen
Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Indsamle, strukturere, analysere og udstille GeoData fra alle Forsvarets dataleverandører og samarbejdspartnere.
  • Udvikle en løsning til at udstille denne information og gøre den tilgængelig for brugerne.
  • Sikre og vedligeholde den fornødne geospatiale infrastruktur for at gøre informationen tilgængelig for brugerne.
  • Opbygge en database over geospatiale data, der vedkommer det maritime miljø.
  • Opsætning og udvikling af analyseværktøjer til satellitbilleder mhp. støtte af øget overvågning i det maritime miljø.
  • Bidrage til implementering af styrket brug af satellitsensorer.
  • Bidrage til udviklingen af Forsvarets infrastruktur til integration af geospatial information i Forsvaret, særligt inden for det maritime område.
  • Koordinere dataudveksling mellem nationale og internationale samarbejdspartnere.
  • Bidrage til sektionens øvrige opgaveløsning.

Du kan forvente rejseaktivitet i forbindelse med deltagelse i nationale og internationale samarbejder. Afhængigt af dine opgaver, kan du forvente mellem 10 og 20 rejsedage årligt.

I opstartsperioden kan ekstra rejseaktivitet dog forekomme, idet du kan forvente at deltage på kursusaktivitet samt besøg ved partnere i udlandet (ca. 15 kursusdage inden for en 2-årig periode).

Om dig
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse inden for geoinformatik, datamanagement, IT eller lignende med kendskab til analyse og machine learning.
Vi ser gerne, at du har erfaring inden for området, og at du har kendskab til IT teknologi, evt. inden for webteknologi og IT infrastruktur.

Vi søger dig, som:

  • I udpræget grad er velformuleret, udviklings- og resultatorienteret.
  • Kan arbejde analytisk, struktureret og kan samle og organisere store informationsmængder.
  • Kan arbejde med geodata på en struktureret måde.
  • Kan repræsentere FMI i nationale og internationale projekter og samarbejder.
  • Kan og har lysten til at arbejde i en stor politisk organisation.
  • Kan kommunikere på engelsk både i skrift og tale, idet en stor del af sektionens arbejde relaterer sig til samarbejde med internationale samarbejdspartnere.

Kan du se dig selv i ovenstående, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Afhængigt af dine kvalifikation er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder, kaptajnløjtnant Kristian Lyhne-Nielsen på +45 61 14 99 75.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personelstyrelse, HR-konsulent Nathaly Tobiassen på + 45 32 66 56 98 eller send en mail på fps-nat@mil.dk.

Ansøgningsfristen er 19. marts 2023, men vi forventer at afholde samtaler løbende.
Stillingen er ledig med tiltrædelse snarest muligt, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket nederest på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder