Jobbet "Specialist i Load Balancing og Core netværk?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du interesse for og erfaring med netværksteknologier, og brænder du for at udvikle dine kompetencer inden for Load Balancing og Core netværk? -Så kan du meget vel være min kommende kollega i området for Infrastruktur og Datacenter.

I Statens It har vi travlt med at udvide vores portefølje og understøtte vores kunders forretning. Vi søger derfor en teknisk specialist til at indgå i vores team af specialister på Load Balancing, Core netværk og Firewall løsninger.

Om stillingen
Som vores nye kollega vil du blive en del af netværksteamet for Load Balancing, Core Netværk og Firewall. Teamet består pt. af 12 kollegaer, der indgår som en del af vores samlede Datacenter & Infrastruktur område.

Du vil komme til at varetage spændende og udfordrende drift og vedligeholdelsesopgaver inden for Core Netværk, datacenter infrastruktur og Load Balancing. Du vil derudover løbende indgå som projektdeltager, på tværs af Statens It’s områder. Teknologimæssigt baserer vi os på løsninger fra markedsførende producenter.

Vi benytter primært egne on-premise installationer, men det hybride datacenter og netværk mod Cloud tjenester, er i hastig vækst.

Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Vedligehold, fejlretning og udvidelse af vores datacenter og nationale netværksinfrastruktur.
  • Opgaver i forhold til Load Balancing, og migrering af nye kunders løsninger på området.
  • Vedligehold af netværksovervågning og logindsamling til SIEM system

Om os
Statens It er en veletableret It organisation, med mere end 500 mennesker, der står for håndtering af samfundskritisk It infrastruktur og applikationsdrift. Sikker og stabil drift af vores kunders løsninger er vores license to operate, og det samme er sikkerheden omkring kundernes informationer og data.

Vi er en organisation i vækst, og den udvikling ser vi fortsætter.

Intelligente løsninger og aktuelle teknologier er derfor en prioritet for Statens It, og her er Netværksområdet ingen undtagelse.

Statens It er en styrelse under Finansministeriet.

Vi har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn, og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Om dig
Du skal trives og motiveres med et ansvarsområde, hvor du både forventes at være dybt teknisk funderet og samtidigt have en nysgerrighed for vores kunder.

Statens It har også en udpræget projektkultur, og vi forventer at du kan indgå som faglig sparringspartner for projektlederne. Du skal evne at sætte dig ind i, hvordan netværksinfrastrukturen er sat sammen, så du kan udarbejde løsningsdesign for, hvordan en given løsning skal implementeres.

For dig personligt betyder det, at du skal være nysgerrig af natur, opsøgende og lyttende, vedholdende, og selvfølgeligt være villig til at lære nyt. Du besidder en naturlig gennemslagskraft, og kan prioritere opgaver inden for eget område.

Vi tænker, at du er blandt de dygtigste inden for dit område, og at du er en holdspiller med gode samarbejdsevner. Har du derudover erfaring med at arbejde med ITIL og ISO 20.000/27.001 som rammeværktøjer, er det en yderligere fordel.

Løn – og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Vil du vide mere? 
Så er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Engberg på tlf. 7231 1094, eller via mail til Anders.engberg@statens-it.dk.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Ansøg” senest den 8 august 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33 og 34, og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. oktober 2022.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.