Jobbet "Specialist i kortlægning og vurdering af kemiske stoffer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Specialist i kortlægning og vurdering af kemiske stoffer til afdelingen for miljø og arbejdsmiljø (29739)

COWI er kendt for at skabe værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-løsninger. Vi søger en engageret medarbejder til kortlægning af anvendelser og vurdering af kemikalier - specifik erfaring med sundhedsvurdering af kemikalier er en fordel. Vil du være med til at rådgive virksomheder og myndigheder om kemikalier, biocider, nanomaterialer, plast mv., så er denne stilling noget for dig.

Vi assisterer virksomheder med overholdelse af relevant lovgivning (f.eks. REACH, CLP og Biocidforordningen) og med forebyggende arbejde. Opgaver for myndigheder omfatter hjælp til lovforberedende arbejde, såsom kortlægninger og risikovurderinger af problematiske kemiske stoffer og produkter f.eks. nanomaterialer, mikroplast og PVC. Vi indgår også i opgaver, der har fokus på substitution, bæredygtighed, cirkulær økonomi og arbejdsmiljø.

Vi løser således opgaver med hovedfokus på vurdering og regulering af kemikalier. Det kan være afgrænsede kemiopgaver, men også opgaver som kræver samarbejde på tværs af mange discipliner. Vi løser i stigende omfang opgaver i samarbejde med vores samfundsøkonomer og med vores eksperter inden for biobaserede løsninger. Opgaverne løses oftest i tæt samarbejde med vores kunder.

Du bliver en del af sektionen for 'Miljø og Bæredygtighed' i afdelingen 'Miljø og arbejdsmiljø' med ca. 60 medarbejdere fordelt på kontorerne Esbjerg, Odense, Vejle, Aarhus, Aalborg og Lyngby.

Vi søger dig som motiveres af problemløsning på spændende, udfordrende og ofte tværfaglige projekter. Du kan lide den direkte kunderelation. Selvom du er specialist på området trives du også i projektlederrollen. Du har stor viden om anvendelsen af kemiske stoffer, deres indvirkning på mennesket, og du kan kombinere din viden med et overblik over projektet og koordinering for at løse opgaven.

Du bliver tilknyttet vores kontor i Lyngby eller Aarhus. Du vil referere til sektionslederen for området, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine projekter, kolleger og kunder.

Du er specialisten og kan samtidig styre projektet
Du har en fagligt tung profil med indgående kendskab til kortlægning, regulering og vurdering af kemikalier. Du kan samtidig lede projekter fra tilbud til færdiggørelse og kan fungere som omdrejningspunkt både for kunden og for et team af medarbejdere. Du vil fungere som nøgleperson overfor kunder, både private virksomheder, myndigheder (f.eks. Miljøstyrelsen, Europakommissionen, Kemikalieagenturet) og relevante internationale organisationer. Du har et godt netværk, forstår at være opsøgende og har lyst til at eksponere COWI og sektionens ydelsesområder.

Du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse (farmaceut, sundhedsvidenskab, kemiingeniør, eller lignende) og har minimum 5 års relevant erfaring (gerne mere) med kortlægning, vurdering og regulering af kemikalier, biocider og/eller pesticider. Erfaring med toksikologiske vurderinger vil være en fordel. Har du yderligere erfaring med kemi i arbejdsmiljø, substitution, bæredygtighed, bioøkonomi eller cirkulær økonomi vil det også være en fordel.

Du er resultatorienteret og kan indgå i et team
Personligt kan du genkende dig selv i følgende udsagn:

  • Du er resultatorienteret med fokus på høj kvalitet, grundighed og forretning
  • Du arbejder målrettet, fokuseret og struktureret
  • Du arbejder helhedsorienteret og evner at overskue og løse komplekse problemstillinger
  • Du har gode samarbejdsevner og er god til at etablere eksterne og interne relationer, der understøtter forretningens udvikling og samarbejdet på tværs
  • Du har et godt netværk, er markedsorienteret og initiativrig
  • Du er i stand til at lære fra dig, samt inddrage, tage vare på og motivere dine kolleger
  • Du formulerer dig flydende både skriftligt og mundtligt på dansk og på engelsk.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os. Løn aftales individuelt med udgangspunkt i erfaring og kvalifikationer.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor du vil arbejde tværfagligt i samarbejde med andre dygtige og kompetente specialister.

Det er vigtigt for os, at du har mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, og målrettede udviklingsmuligheder er en væsentlig del af din stilling.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Mette Quaade, sektionsleder
Miljø og bæredygtighed
Tlf: +45 4025 7762

Frans Møller Christensen, seniorprojektleder
Miljø og bæredygtighed
Tlf: +45 4176 4623

Vi indkalder løbende til interview, så vi glæder os til at modtage dit cv og din ansøgning hurtigst muligt, og senest d. 22. oktober 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder