Gå til hovedindhold

Specialist i fluidmekanik og CFD til fremadstormende konsulentvirksomhed

Aerotak ApS er en ung konsulentvirksomhed specialiseret i fluidmekanik og CFD. Fra vores kontor på Østerbro i København rådgiver vi vores danske og internationale kunder. Vi stræber hver dag efter at udfordre virksomheder på deres forståelse af fluidmekanik, og det har allerede medført stor diversitet i vores projekter, som spænder over et bredt kundesegment.

Vores nye kollega er uddannet M.sc., Ph.d., eller lignende og har en solid teoretisk baggrund inden for fluidmekanik og CFD. Du kan både være nyuddannet eller have op til 10 års erfaring, da vi har mulighed for at tilpasse jobindholdet til den rette kandidat.

Vi forventer, at du:

  • er en teoretisk velfunderet udviklingsingeniør, der ligesom os brænder for fluidmekanik
  • trives med at levere resultater
  • motiveres af, at dit arbejde hjælper vores kunder til at opnå bedre produkter og øget indsigt
  • kan håndtere opgavediversitet ved hurtigt at sætte dig ind i nye fagområder og forstå nye teknologier
  • er idérig, kreativ og tænker løsnings- og resultatorienteret
  • arbejder selvstændigt og trives med ansvar for egne områder/projekter og direkte kontakt til kunden
  • overholder deadlines, kan planlægge dit arbejde og forstår basal projektledelse

Du bliver en del af en ambitiøs konsulentvirksomhed, hvor du får direkte kontakt med kunder og stor indflydelse på egne opgaver. Det er derfor afgørende, at du har gode kommunikations- og formidlingsevner. Det skal falde dig naturligt at kommunikere med kolleger og samarbejdspartnere - både skriftligt og mundtligt på dansk såvel som engelsk.

Dine primære opgaver bliver:

  • CFD-simuleringer, der understøtter vores kunders behov og udfordrer grænserne for det opnåelige
  • udvikling af innovative fluidmekaniske løsninger til vitale og komplekse komponenter

Om Aerotak
Aerotaks ambition er at være de bedste inden for vores felt - Fluidmekanik og CFD-simuleringer. Vi kører fortrinsvis CFD-simuleringerne i Star-CCM+ og open-source software og har adgang til regneressourcer via en HPC-cloud løsning.

Vi tilbyder et fagligt udfordrende miljø med topmoderne værktøjer og professionelle kolleger, hvor faglighed og forretning er i højsæde. Hos Aerotak er der ikke langt fra tanke til handling, og vores arbejde er altid tæt knyttet til forretningen.

Din ansøgning
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte medstifter Thomas Filholm på telefon 6167 8551.

Din ansøgning med eksamenspapirer sendes til Thomas Filholm via "ansøg" linket senest d. 20. november 2017. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

home
Arbejdssted
København Ø
keyboard_arrow_up
Startdato
18. oktober 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
20. november 2017
phone
Kontakt
Thomas Filholm
Tlf.: 6167 8551
work
Jobtype
Fastansættelse