Jobbet "Souschef og procesudvikler til Vedligeholdelse og PM sektionen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du kompetencer og erfaring med Forsvarets vedligeholdelsesprocesser og deres logistiske afhængigheder inden for materielområdet, så er du måske den kommende tovholder for optimering af de overordnede vedligeholdelsesprocesser og deres understøttelse i DeMars ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

FMI fokuserer i de kommende år på implementering af forsvarsforlig og budgetanalyser samtidigt med, at vedligeholdelsesområdet skal udvikles mod overgangen til SAP S/4 HANA og de optimerede logistiske processer fastlagt af Program Optimeret Forsyningskæde (PROF). Udviklingen skal skabe yderligere brugervenlighed, enkelthed og gennemsigtighed, hvor både de logistiske forretningsprocesser og understøttelsen i SAP vil have et særligt fokus. 

Hvis du kan se dig selv bidrage til udvikling og forankring af de overordnede vedligeholdelsesprocesser med særlig fokus på interaktionen med de øvrige logistiske områder samt transformation til SAP S/4 HANA - og du trives med store udfordringer i en kompleks organisation med mange interessenter, så har vi jobbet til dig.

Om os
Vedligeholdelse og PM sektionen indgår i FMI Centre of Excellence (CoE), og sektionen er overordnet vedligeholdelsesprocesansvarlig inden for FMI´s materielansvarsområde samt brugerstøtteansvarlig for vedligeholdelsesområdet i DeMars, hvilket primært omfatter PM (Plant Maintenance Modulet i SAP) og konfigurationsstyring.

Om stillingen
Som medarbejder indgår du i et team med 5 dedikerede og entusiastiske kolleger, der samlet forestår udarbejdelse af overordnede vedligeholdelsesprocesser, funktionalitetsudvikling for PM, controlling af vedligeholdelsesprocesser og anvendelse af PM samt uddannelse og brugerstøtte i PM. 

Dine primære opgaver vil bestå af følgende:

  • Initiere og støtte udarbejdelse forvaltningsgrundlag for udførelsen af vedligeholdelsestjenestens virke under hele Forsvarsministeriets (FMN) område. 
  • Sagsbehandle og koordinerede høringssvar inden for vedligeholdelsesområdets overordnede procesejerskab.
  • Sikre afklaring af vedligeholdelsestjenestens afhængigheder til øvrige styrelsers processammenhænge (fx økonomiske processer og registreringer).
  • Repræsentere FMI inden for vedligeholdelsesområdet i forhold til FMN og Forsvaret samt øvrige styrelser og myndigheder.
  • Varetage sagsbehandling af tværgående processammenhæng mellem vedligehold og forsynings-/anskaffelsesprocessen i samordning med modsvarende DeMars-processer.
  • Gennemføre overordnet kvalitetssikring/validering af vedligeholdelsestjenestens inddragelse i - primært FMI’s - relevante beslutningsprocesser i både anskaffelse, drift og bortskaffelse.
  • Aktivt at tilbyde støtte og rådgivning omkring materielanskaffelserne.
  • Gennemføre undervisning om vedligeholdelsestjenestens principper ved FMI kurser - primært PM.
  • Deltage i tværorganisatoriske AG i forbindelse med projektarbejde.
  • Forestå sagsbehandling af ”Findings” fra - og deltage i - Materielfaglige Evalueringer inden for vedligeholdelsesområdet.

Du forventes at kunne varetage opgaver med en høj grad af kompleksitet på højt professionelt niveau. I projektarbejder vil du skulle deltage som ekspert.

Om dig
Du er major/orlogskaptajn og har gennemført Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT-II/L), Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende. Alternativt er du en erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, som er i gang med MMS ved Forsvarsakademiet eller tilsvarende relevant civil master. 

Du har solid erfaring med logistik - herunder vedligeholdelse - i Forsvarets operative virke, ligesom det vil være en stor fordel, hvis du tillige har erfaring med sagsbehandling inden for materiellogistik og projektarbejde ved stabe.

Du forstår at se helheder og skabe overblik uden at miste sansen for detaljerne. Du er struktureret, analytisk, omhyggelig samt har stor respekt for brugerne og de vedligeholdende enheders vilkår.

Du har viden og erfaring med digitalisering og forretningsprocesser samt et godt kendskab til SAP, herunder særligt den logistiske del. 

Som person har du gode analytiske evner og påtager dig ansvar for resultater og deadlines. Du har fokus på faglighed, udvikling, overblik, resultater og kan håndtere mange bolde i luften på tværs af organisationer med forskelligartede interesser og med en bred mangfoldighed. 

Du kommunikerer sikkert - primært på dansk - i både tale og på skrift. Du har personlig gennemslagskraft og en naturlig autoritet. Du forstår at bringe din faglighed i spil samtidig med, at du er åben over for andre synspunkter, således at løsninger findes i et helhedsperspektiv samtidig med, at målet forfølges.
Du trives sandsynligvis bedst med at have en dyb faglighed samtidig med en udadvendt løsningsorienteret personlighed. 

Vi stiller store krav og lægger vægt på veluddannede medarbejdere. Derfor sørger vi for at give dig den rette introduktion til jobbet og forventer til gengæld, at du er klar til at indgå aktivt i et krævende udviklingsforløb.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Chefen for Vedligeholdelse og PM sektionen major Kai Bekker på tlf.: 7281 5891 eller 2121 5920.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Martin Fyrstenberg på tlf.: 7281 9176.

Ansøgningsfristen er søndag den 11. marts 2018. Vi forventer at afholde samtaler snarest herefter. Ansættelsesdatoen forventes at være den 1. maj 2018 eller efter aftale.

Send motiveret ansøgning og CV via linket, hvor FOKUS, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingerne, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder