Jobbet "Souschef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Souschef til DMI’s IT- og Økonomiafdeling

Vil du sammen med 65 kolleger i IT- og Økonomiafdelingen være med til at bringe DMI sikkert ind i fremtiden? Så er jobbet som souschef i afdelingen måske dit kommende job? 
 
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Lige nu står DMI over for en omfattende moderniseringsproces, hvor nyt observationsudstyr, hardware og datainfrastruktur skal implementeres, samtidig med at der skal gives fri og offentlig adgang til DMI’s værdiskabende data. Til at hjælpe os med at prioritere, eksekvere, skabe overblik og sikre stabil drift, imens vi udvikler, har vi derfor brug for din hjælp som souschef i IT- og Økonomiafdelingen. 
 
Du får en central rolle i afdelingen med direkte reference til afdelingschefen, og du kommer til at beskæftige dig med ledelsessparring, driftsstyring og koordinering i afdelingen, så vi er i stand til at betjene forretningen og vores eksterne samarbejdspartnere bedst muligt. Som souschef er dit fokus på IT-delen af afdelingens opgaver. I et tæt samarbejde med afdelingschefen, økonomichefen og de fire daglige ledere i IT skal du sikre, at afdelingen trives og fungerer i det daglige, samt være stedfortræder for afdelingschefen inden for IT-spørgsmål, når han er ude af huset. 
 
Dine opgaver 
Som souschef i IT- og Økonomiafdelingen får du en bred berøring med de opgaver, vi beskæftiger os med i afdelingen, og et stort ansvar for at tage del i det tværgående arbejde på instituttet.

Nogle af de vigtigste opgaver omfatter:  

  • Løbende ledelsessparring med afdelingschefen og de daglige ledere 
  • Være stedfortræder for afdelingschefen for IT-området 
  • Programledelse af tværgående projekter på IT-området 
  • Bidrage til den strategiske udvikling i afdelingen 
  • Planlægning og ressourcestyring i afdelingen i tæt samarbejde med ledelseskredsen 
  • Facilitering af tavlemøder, afdelingsmøder og ledelsesmøder 
  • Personaleledelse af IT-sekretariatet bestående af en administrativ medarbejder og en studentermedhjælper 
  • Rejseaktivitet i forbindelse med internationale samarbejder  

Dine kompetencer 
Du har IT-forståelse, men er ikke nødvendigvis IT-specialist. Til gengæld har du indgående erfaring med at drive forandringsprocesser, og du trives som det koordinerende led i afdelingen, der binder organisationen sammen. Du har som minimum nogle års ledelseserfaring og trives med at lede opgaver uden nødvendigvis at have mange medarbejdere under dig i den daglige ledelse.

Dine vigtigste kompetencer er:  

  • Du vil nærværende og involverende ledelse 
  • Du har blik for at koordinere og planlægge tværgående opgaver 
  • Du er struktureret og kan skabe overblik 
  • Du kan skære sager til og er god til at formidle 
  • Du brænder for at skabe værdi på et teknisk og vidensbaseret område 
  • Du har interesse for den internationale udvikling på det meteorologiske område 
  • Du kan samarbejde med højt specialiserede kolleger med mange forskellige uddannelsesbaggrunde  

Praktiske oplysninger 
Ansættelse og aflønning: Ansættelse sker i henhold til cirkulære om kontraktansættelse for chefer i staten og er klassificeret svarende til lønramme 36 med mulighed for at forhandle tillæg. Stillingen forventes besat på åremålsvilkår 
Tiltrædelse: Snarest muligt  
Ansættelsesområdet: Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner 
Arbejdstid: 37 timer pr. arbejdsuge 
Yderligere oplysninger: Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingschef i IT og Økonomi, Thomas Kjellberg Christensen på telefonnr.: 4011 3034/e-mail: tkc@dmi.dk  
Arbejdssted: DMI, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø 
Ansøgningsfrist: Mandag den 29. oktober 2018 
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde 1. samtale mandag den 12. november 2018. Vi gennemfører en personlighedstest af de kandidater, som går videre til 2. samtale onsdag den 21. november.
Personlighedstesten varetages af Mercuri Urval i uge 47 
Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket ”Ansøg”, og følge instruktionerne.  
 
Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder