Jobbet "Solid .Net Azure udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Andel Energi, Haslev

Vil du videreudvikle løsninger, som kun bliver vigtigere for den grønne omstilling? Og kunne du tænke dig at blive en del af et team, hvor vi både har det sjovt og tid til at lave mere end bare ”godt-nok-løsninger”?

”Du bliver en del af et team, hvor vi er meget stolte af det, vi laver. Derfor kommer du også til at lave kvalitetskode – og du får tid til at gøre dit arbejde ordentligt,”

fortæller afdelingsleder Henrik Holten.

Du slutter dig til vores team, hvor vi i partnerskab med vores forretning laver intelligente løsninger der skubber til den grønne omstilling. Vi vil i fællesskab skabe fremtidens grønne løsninger i det offentlige rum. Vi sætter en ære i sammen at levere ordentlig kvalitet, og stå på mål for vores produkter.

Opgaver og hverdag

Opgaverne er du i høj grad selv med til at sætte dit præg på. Du vil selvstændigt samarbejde med forretningen om at få defineret og rammesat opgaverne. Selve løsningerne har du stor frihed til at udvikle, med fokus på solid drift og videreudvikling. Vi er et team, der har hinandens ryg og støtter hinanden, så selv når du arbejder selvstændigt, er du aldrig alene.

Vi tilstræber et DevOps perspektiv i en agil samarbejdsform, hvor vi selv tør stå på mål for vores løsninger.Vi orienterer os mod Cloud First, så er det kun et stort plus, hvis du har erfaring med Azure! Vi koder primært C#, men skæver også til andre sprog, når det er nødvendigt.

Og sætter en ære i det vi laver og tilstræber et højt fagligt niveau, derfor vil du opleve dygtige og hjælpsomme kollegaer, som gerne giver den en ekstra skalle for at komme ordentligt i mål. Vi sidder til dagligt i Haslev, når vi ikke arbejder hjemmefra og vores samarbejdspartner sidder primært i Ballerup, så der er rig mulighed for at komme lidt rundt. Det er absolut en fordel, hvis du er selvkørende.

Der er stor fleksibilitet i jobbet, du vil opleve en uformel IT-organisation, hvor vi lægger stor vægt på at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi er tilhængere af tillid og frihed i jobbet og du vil opleve en høj grad af mulighed for at præge din egen hverdag.

Vores forventninger

  • Du laver solid og god kode i C# og har en bred viden om .Net-platformen.
  • Du har erfaring med Azure, både i forhold opsætning og udvikling.
  • Gerne erfaringer med Microservices og Container teknologi.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med IoT.
  • Du trives i en selvstændig rolle, hvor du sparre med forretningen og udvikler løsningerne.
  • Du er typen, der bidrager aktivt til den gode stemning og samarbejdet, som vi sætter så stor pris på.
  • Det gør ikke noget hvis du kender lidt til F#, Python og PHP, men det er ikke noget krav

Til gengæld tilbyder vi et ordentligt arbejdsmiljø med masser af godt humør, gode kollegaer og rig mulighed for at udvikle sig i jobbet. Vi spænder bredt og der er højt til loftet, så der er masser af plads for udfoldelse.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Herudover får du en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Becoming Andel – Vil du med på rejsen?

Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt og senest den 21/10/22.  

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Holten på telefon 21 55 23 54 eller mail hho@andel.dk

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder