Gå til hovedindhold

Vil du arbejde med et spændende og komplekst forretningsområde, hvor du kan udvikle dig til at blive fagekspert?

Som udvikler indgår du i et dedikeret Scrum-team, som skaber specialiserede løsninger, der understøtter IT-systemer inden for kapitalmarkedsområdet hos nogle af Danmarks største pengeinstitutter. Hos Bankdata er vi i gang med en spændende udvikling af vores IT-værktøjer, hvor vi udover at udvikle i Cobol har fokus på at bruge mere moderne sprog som Java og .Net, ligesom vi har større fokus på udvikling inden for PaaS.

Få indblik i komplekse udviklingsopgaver 
Du bliver en del af Kapitalmarked Basis, der med 4 afdelinger er et af Bankdatas udviklingsområder og udgør grundstammen af IT-systemer for nogle af Danmarks største pengeinstitutter. Alle 4 afdelinger har base i Fredericia, hvor du også vil få arbejdssted.

Opgaverne inden for området spænder bredt fra datawarehouse og udvikling af backend-programmer til fx indberetning til det europæiske finanstilsyn samt frontend-udvikling rettet mod pengeinstitutternes kunder. De seneste par år har et af vores store projekter på området været MiFID II, som har beskæftiget mere end 130 mand på tværs af hele Bankdata.

Finanssektoren er et bredt og komplekst felt, der kræver stor forretningsforståelse. Derfor samarbejder vi tæt med pengeinstitutterne og deres eksperter, ligesom vi lægger stor vægt på sparring og åben dialog i teamet. Vi nyder desuden godt af fleksible arbejdstider, der sikrer, at arbejde og fritid altid går hånd i hånd.

Du er med fra kravspecifikation til overdragelse
Vi planlægger vores opgaver i fællesskab med en product owner fra pengeinstitutterne og samarbejder om forretningsafklaringen, før vi udvikler de endelige løsninger, vi præsenterer for pengeinstitutterne. Vi arbejder agilt på opgaver af typisk et halvt til et helt års varighed.

Du bliver i høj grad en del af processen, fra kravet kommer fra pengeinstitutterne, til løsningen sættes i produktion og overdrages - ejerskab fra start til slut.

Nærmere bestemt går din tid med, at du:

  • udvikler IT-løsninger
  • afklarer forretningens udfordringer og behov
  • tester systemer og yder efterfølgende support
  • løser teamrelaterede opgaver, f.eks. afdækning og planlægning af projekter.

Forretningsforståelse og Java-erfaring
Vi leder efter 3 kolleger, der har en kombination af forretningsindsigt og Java-udviklingskompetencer. Du behøver ikke have lige godt kendskab til begge felter, for vi sørger for de nødvendige kurser og oplæring.

  • Du har enten en relevant it-uddannelse eller flere års erfaring med Java-programmering og interesse for kapitalmarkedet.
  • Alternativt har du en matematik-/økonomiprofil med god forståelse af den finansielle sektor og grundlæggende programmeringsevner i Java.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med Scrum.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med PaaS.

Vi søger både udviklere tidligt i deres karriere, som er motiverede for at udvikle sig, men også erfarne udviklere, som vil kunne bestride en senior software developer-position.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nichlas Busch Nørgaard på 6077 5631 eller nbn@bankdata.dk.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer at holde samtaler i juni måned og igen i slut august, når sommerferieperioden er overstået.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.