Gå til hovedindhold

Softwareudviklere søges til udvikling af Medico produkter
Kunne du tænke dig at arbejde i tværfaglige teams hvori der indgår komplekse software opgaver? Og vil du være med til at sikre, at vores brugere kan diagnosticere og udføre præcise kirurgiske indgreb på deres patienter?

Hvis du tænker ja.. så har vi måske jobbet til dig

Jobbet
Du kommer til at indgå i et team på 28 softwareudviklere, som alle udvikler software til vores ultralydssystemer. I din hverdag vil du samarbejde med andre softwareudviklere og indgå i tværfunktionelle teams med Ux Designere, Marketing, Applikationsspecialister og ingeniører fra andre faggrupper.

BK Medical står overfor store nye muligheder i vores kernesegment og har brug for flere hænder til at løfte de mange opgaver. Derfor søger vi softwareudviklere, der kan sætte sig ind i vores software platform, tilegne sig nye teknologier og metoder, og finder det spændende at udvikle software, som er med til at gøre en forskel. Vores software er med til at sikre, at kirurgen har de rigtige værktøjer til at diagnosticerer, eller udføre præcise kirurgiske indgreb ved hjælp af ultralyd. 

Dine arbejdsopgaver kan alt efter din profil, dække alle aspekter af vores systemer, f.eks. user interface, avanceret billedbehandling, eller andre algoritmer som hardware nær programmering, brugeropsætning og  patientdatahåndtering til understøttelse af lægens arbejdsgange.

Teknologier vi arbejder med i software gruppen er Windows, C++, Qt, TFS, VS, Git, CI, CMAKE, Jira og agile arbejdsmetoder

Dine opgaver vil spænde vidt

  • Deltagelse i hele produktudviklings processen fra krav, analyse, design - til implementering og test
  • Udvikling af nye applikationer, i samarbejde med kolleger 
  • Undersøge nye områder og muligheder sammen med kollegaer
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af eksisterende software
  • Indgå i tværfaglige teams med specialister indenfor bl.a. ultralyd, klinisk anvendelse med mere
  • Udvikling af automatiske unit tests

Du

  • Du er datalog, softwareingeniør eller på anden vis har erfaring med softwareudvikling 
  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
  • Kan indgå i teams
  • Har erfaring med objektorienteret udvikling, herunder brug af design patterns
  • Er kvalitetsbevidst 
  • Ser en fordel i at arbejde under definerede processer
  • Har erfaring med udvikling af programmer til en windows platforme 
  • Har kendskab til agile udviklingsmetoder
  • En stor del af udviklingen foregår til Windows 10 hvor vi primært benytter C++ og Qt. Det vil derfor være en fordel, hvis du også har erfaring med en af disse teknologier
  • Taler og skriver dansk og engelsk 

Udviklingsafdelingen hos BK Medical består af 7 afdelinger. Der er således afdelinger for hardware, software, mekanik, projektledelse, ny teknologi og applikationer, samt systemtest og produktionstest.  75 mennesker er på nuværende tidspunkt ansat i udviklingsafdelingen i Danmark, og for tiden 10 personer i Indien, som er beskæftiget med test.

Vi er på en vækstkurve og forventer derfor at være flere i R&D næste år. Som følge i den spredte geografi er engelsk arbejdssproget i vores projekter.

Du tilbydes en spændende stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed. Vi har en uformel omgangstone på vores europæiske hovedkontor i Herlev, hvor en række sociale aktiviteter drives af kollegerne. Vi har en kantineordning med fokus på sundhed og variation, har sundhedsforsikring og pensionsordning til alle, samt adskillige personaleklubber.

Gå ind på https://www.bkmedical.com/careers/international/ og læs mere om os. Her kan du gå ind og downloade en mere detaljeret PDF om jobbet, afdelingen, kommende kolleger, virksomheden og produkterne.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Jacob Enemark, Software Manager på tlf.: 4452 8268 eller send en e-mail til jenemark@bkmedical.com, hvorefter du vil blive ringet op.

Vi holder løbende samtaler
Send din ansøgning på dansk eller engelsk til:
via "Ansøg" linket.

Mærk ansøgningen: Software Engineer

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.