Gå til hovedindhold
Jobbet "Softwareudviklere med viden om indbetalingssystemer søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du softwareudvikler og blandt de dygtigste? Kunne du tænke dig at arbejde i et interessant akademikermiljø, hvor fagligheden er i fokus, og har du måske brancheviden om indbetalingssystemer? Så læs videre…
 
Edlund A/S er et softwarehus i stærk vækst, og vi har travlt med mange spændende opgaver. Vi søger derfor flere nye medarbejdere. I tæt samarbejde med dine kollegaer skal du være med til at omsætte vores kunders ønsker til konkrete løsninger, og du vil i høj grad være med til at påvirke indholdet heraf.

Projekt Indbetaling er en del af LIFELINK+, Edlunds nye Brancheløsning for Liv- og Pension, en løsning, vi leverer i samarbejde med KMD. Projektet er rent kodemæssigt i sin opstart, men vi har allerede været i gang i et godt stykke tid, med at specificere opgaverne, og du vil få glæde af et spændende samarbejde med vores forretningsspecialister/-arkitekter.

Vi søger udviklere med flere forskellige kompetencer, hvor specielt forretningsviden om ind- og/eller udbetalingssystemer og generel viden om betalings flows, er værdifuld for os i projektet.
Kendskab til indberetninger og overførsler, vil også være gavnligt for projektet
 
Vores løsninger er komplekse, og det indebærer fokus på software af høj kvalitet. Vores produkt er centralt i vores kunders forretning og strategi, og derfor er leverancer til tiden og faglig sparring på et højt niveau en forudsætning. Opgaverne vil variere i størrelse men omfatter oftest modellering og design af løsninger samt udvikling og test.

Vi arbejder i teams af 6-12 medarbejdere og anvender scrum som metode. Hvert projekt har en projektleder og arbejder som et selvstændigt team, som du vil blive en del af. Det datalogiske fundament er essentielt for gode og holdbare løsninger, og arbejdsområderne omfatter derfor systemarkitektur, tekniske designvalg og databasedesign. Vores løsninger er alle udviklet i .NET, hvorfor kendskab hertil er et krav.
 
Hvem er du?
Hos Edlund leder vi efter dygtige udviklere, som kan noget særligt inden for deres fag. Det er vigtigt du motiveres af det du laver, med en høj kompetence og kvalitetsbevidsthed.
 
Vi forventer, at du:

  • er en erfaren C# udvikler – gerne med Edlund erfaring
  • er dygtig og kvalitetsbevidst, med en sund nysgerrighed for nyt
  • har evnen til at lære hurtigt
  • har arbejdet med systemer/kodebaser af en vis størrelse, gerne hvor størrelsen alene kan give anledning til kompleksitet, og hvor begreber som versionsstyring, faste udviklingscykler, strukturerede code-reviews, unittest, er en del af hverdagen.
  • som minimum har en Bsc. i datalogi/IT eller en Cand. Scient mat.
  • er løsningsorienteret og forandringsparat/fleksibel
  • er selvstændig på en effektiv måde
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Du bliver værdsat
Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension.
 
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektleder Asam Khokhar på telefon 3615 0696.
Ansøgning på dansk sendes via "ansøg" linket.
 
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, dog senest d. 13. oktober 2017. Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Valby
keyboard_arrow_up
Startdato
25. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
13. oktober 2017
phone
Kontakt
Asam Khokhar
Tlf.: 3615 0696
work
Type
Fastansættelse