Jobbet "Softwareudvikler til Technology Services & Solutions" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Sweco er vi nok mest kendt for at have de ingeniørfaglige discipliner som en del af vores brand, men faktisk er vores softwareprodukter ude i langt de fleste af landets kommuner samtidig med, at vi har et internationalt sigte for udbredelsen af vores produkter. I afdelingen Technology Services & Solutions (TSS), som er en del af divisionen Intelligent Society, er målsætningen at kombinere vores fagdomæneviden med softwareprodukter af høj kvalitet.

Stillingen er en genbesættelse, og vi har derfor allerede gjort os en masse tanker om de opgaver, du skal være med til at løfte. Vi glæder os dog også til at høre, hvordan du vil præge opgaverne og være med til at skabe retningen og rammerne sammen med dine kolleger i teamet. Du kan komme til at arbejde både på vores kontor i Ørestad og i Kolding afhængig af, hvor i landet du bor.

Vi har fokus på brugeren og arbejder med agile processer
En gennemgående succesfaktor for os i Sweco, er at kunne forstå vores kunders udfordringer og hjælpe dem igennem processen for at finde den bedst mulige løsning. Dette gør sig bestemt også gældende for de udfordringer vi præsenteres for i den digitale verden. Brugerne af Swecos digitale løsninger sætter succeskriterierne højt, og vi tilstræber at nå dem – det forventer vi, at du også vil bidrage til.

I TSS udvikler vi software for hele divisionen og er derfor engagerede på mange forskellige produkter. Vi har derfor også flere teams som alle benytter Scrum rammeværket.

Mange af vores produkter relaterer sig til den kommunale sagsbehandling og drift. Fælles for disse produkter er, at der er mange brugere, og at disse har meget forskellige tilgange til brugen af systemerne. Denne udfordring er vi meget bevidste omkring, og vi søger hele tiden at blive bedre til at håndtere denne igennem brugen af, for eksempel, personas, user journey mapping og UX heuristics generelt.

Vores hverdag i udviklingsafdelingen
Vores teams arbejder i dag på et eller flere produkter og der er derfor stor mulighed for at komme til at prøve kræfter med forskelligartede opgaver, og på forskellige teknologier. Nogle af vores produkter har mange års produceret kildekode, og andre er spritnye – hvor du lige passer ind er noget som vi løbende tilpasser efter kapacitetsbehov og dine nuværende kompetencer samt fremtidige udviklingsønsker.

Teknologierne, som vi bringer i spil, er overvejende relateret til web-udvikling og med afsæt i .NET og Java. Vi bruger tid på at dygtiggøre os med nye teknologier løbende, og især fylder frontend rammeværk som Vue og React, en del i vores tid. Opgaverne kan spænde vidt; fra databasehåndtering i backend til design i frontend, og vil i første omgang være relateret til vores Waste Management platform, RenoWeb, hvor der arbejdes med en .NET-baseret backend og diverse webteknologier.

Vi arbejder til stadighed på at blive bedre i vores samspil mellem udvikling, forretning og support, men vores grundlæggende tilgang til udviklingen sker med afsæt i Scrum. Vores udvikleres hverdag indeholder derfor både konkrete udviklingsopgaver og deltagelse i alt det forarbejde som skal til inden selve implementeringen går i gang uanfægtet om, det er produkter eller projekter som der arbejdes på.

Lidt om dig…
Du skal have en uddannelse bag dig, der giver dig den rette tekniske indsigt – det kan f.eks. være som datamatiker, IT-ingeniør, datalog eller anden uddannelsesretning – bare det er med afsæt i softwareudvikling. Du skal have erfaring med webudvikling og hertil relevante teknologier. Har du erfaring, eller lyst til at prøve kræfter, med ScrumMaster-rollen, så vil dette være en fordel. Din erfaring er også relevant hvis den alene kommer fra dit studie, da vi er interesserede i at høre fra dig hvis du er nyuddannet. Uanset erfaringsniveau, så er det helt afgørende, at du er en team-player i din tilgang til løsning af opgaverne. At du har lyst til at blive dygtigere selv, men også samtidig ønsker at hjælpe din kolleger med at nå det fælles mål, er et væsentligt krav. Hvis du så samtidig har lyst til at arbejde i en virksomhed med højt til loftet, og opgaver som kan omfatte alt fra IoT til borgerindberetning; fra Waste Management til GIS – og alt muligt ind i mellem, så er du nok den vi leder efter.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Chef for Teknologi Kasper Thunø på tlf. 9137 7229 eller e-mail kasper.thuno@sweco.dk. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 15. april 2021.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 17,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 20.6 billion (EUR 1.9 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com