Jobbet "Softwareudvikler " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Systemudvikling- og optimering på højt niveau
Som Softwareudvikler inden for systemudvikling- og optimering, vil du blive en del af Blackbird teamet i emendo A/S. Blackbird er en del af emendo consulting group, som består af i alt 72 medarbejdere fordelt på Danmark, USA, Indien og Tyrkiet. Dit fokus i jobbet vil være at arbejde med næste generation webapplikationer og IoT, og du kommer derfor til at stifte bekendtskab med Javascript i form af teknologier som Node.js, React, Serverless, Docker, TypeScript, GraphQL, CI, SQL, NoSQL, og Git. Fællesnævneren for jobbet er således, at du skal have flair og interesse for kodning. 

Blackbird udvikler fremtidens IoT løsning inden for dataopsamling i produktioner, og da vi er en mindre startup virksomhed i et større selskab, vil du have stor mulighed for at have indflydelse på vores fælles rejse og valget af de teknologier, der tages i brug. 

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med en gruppe kompetente softwareudviklere i et professionelt miljø med en uformel atmosfære. Du vil få erfaring med at videreudvikle vores generation 2 system, som er en SaaS-løsning bygget på full-stack JavaScript (React + Node.js), og dit ansvarsområde vil vokse i takt med, at du opbygger erfaring. Du vil blive tilknyttet en erfaren kollega, der gennem løbende samtaler vil fungere som din mentor og sørge for, at du trives og udvikles i dine arbejdsopgaver. 

Din base vil være på vores skønne kontorer i Nordhavn (tæt på Nordhavn st.), hvor du vil indgå i et åbent og moderne kontormiljø sammen med nærmeste kollegaer og ledelse. 

Du vil primært skulle arbejde med: 

  • Udvikling af skalerbare distribuerede systemer på en cloudløsning
  • Videreudvikling af vores koncept og teknologi
  • Moderne webteknologier og ægte IoT
  • Forskellige open source-biblioteker/frameworks
  • Udvikling af microservices til vores backend
  • Udvikling af frontend delene der spiller sammen med vores API
  • En fleksibel tilgang til arkitekturiske beslutninger, da vi lige nu bevæger os hurtigt

Er du ambitiøs og klar til at kickstarte din karriere?
Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen. Vi forestiller os, at du kan være nyuddannet fra eksempelvis DTU, ITU eller lignende med en kandidatgrad inden for et IT relateret felt. 

Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, og er ikke bange for at kaste dig ud i teknologier, som du ikke har brugt før. Du har gennemslagskraft, et stort drive og har en naturlig nysgerrighed. Ydermere er du ikke bange for at tage initiativ, og du trives i en hverdag med forskellige og varierende udfordringer og kundeprojekter. Det er således ikke et krav at du har relevant erhvervserfaring fra en lignende stilling, men du skal have talent og passion.

Hertil er det en fordel, hvis du har kendskab til flere af følgende områder:

  • JavaScript, og meget gerne React + Node.js
  • HTML & CSS
  • Relationel databases (SQL)
  • Git
  • Test driven development
  • Continous Integration
  • Kendskab til AWS
  • Udvikling af løst koblede systemer med høj samhørighed
  • Microservice-arkitektur
  • Terminal/CLI
  • DevOps

Flad organisation med et stærkt fagligt niveau
Hos Blackbird er der kontinuerligt fokus på forbedringer og dine kommende kollegaer er nogle af landets bedste indenfor deres felt. Derfor bliver du en del af et miljø med et stærkt fagligt niveau, hvor der er rig mulighed for sparring og løbende udvikling. Kulturen er præget af en flad organisation, hvor ledelsens døre altid er åbne og gode ideer hurtigt kan blive omsat til handling. 

Når du arbejder hos Blackbird bliver du en del af en videns baseret organisation med individet i fokus. Vi fokuserer på deling af viden og samarbejde på tværs af kompetencer, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til nyskabende og bærekraftige løsninger. På baggrund af dette, vil det på sigt også være muligt at skifte over i et af vores søsterselskaber. I Blackbird gives den individuelle medarbejder meget ansvar, og man vælger derfor selv, hvor man vil føre det hen.  

Ung og dynamisk organisation med et unikt fællesskab
Blackbird er en ung og dynamisk virksomhed, som har et unikt socialt fællesskab. Dette kommer til udtryk i vores mange firmadage, hvor vi holder af at bruge tid sammen uden for de sædvanlige arbejdsrammer. På baggrund af vores høje fælles aktivitetsniveau og respekten for hinandens faglige og personlige kompetencer, forventer vi også at vores kommende Softwareudvikler besidder et højt humør og en positiv indstilling til fællesskabet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt.

Interesseret i stillingen?    
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ambitiøs ansøgning, der beskriver din profil understøttet af CV samt eventuelle anbefalinger via "Ansøg" linket mrk. ”Softwareudvikler”. Vi besvarer ansøgere løbende, og byder mulige kandidater på en kop kaffe og en snak inden for få dage på vores kontor.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Technical Development Manager, Mads Christian Schmidt Petersen, på telefon nummer +45 5119 5530. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder