Jobbet "Softwarespecialist til fremtidens elektronik og den grønne omstilling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Så er du måske vores nye kollega.

Vi er en sund, veletableret og veldrevet virksomhed i god vækst. Således har vi, trods et meget specielt forår, evnet at fastholde vores omsætning, indtjening og hele vores medarbejderstab. Faktisk har vi lynende travlt med projekter, der understøtter den grønne omstilling. Vi udvikler og producerer fortrinsvis elektronik og styringer målrettet fabrikanter af energioptimeret ventilation, aircondition og varmepumper, men vi udvikler og producerer også til andre brancher, f.eks. fabrikanter af stinkskabe, LAF-bænke, laboratorieudstyr, køleskabe, emhætter eller røremaskiner. Fællesnævneren er energioptimering og et vist teknologisk sammenfald i udviklingen af HW og SW.

Du vil blive en del af vores udviklingsteam, hvor de enkelte kolleger behersker mange forskellige discipliner indenfor udvikling af både HW og SW i forhold til HMI, styresystemer, frekvensomformere, IoT og Apps. At vi har både udvikling, testfaciliteter og produktion i samme hus, giver unikke muligheder i udviklingsfasen og kontrol med hele processen.

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job på fuld tid og med begrænset rejseaktivitet.
  • En arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone, hvor grænserne mellem faggrupperne ikke er så skarpe – vi hjælper hinanden, hvor vi kan.
  • Ansvaret for at specificere og styre egne SW-projekter, herunder også dokumentation.
  • At arbejde efter de nyeste normer og regulativer.
  • Et udadvendt job, hvor du, i samarbejde med projektkunder, bidrager til den grønne omstilling.
  • Plads i vores projektgrupper på tværs af faggrupper og organisation, hvor projekterne strækker sig fra idéfasen og til produktet/produkterne er indkørt i produktionen og introduceret på markedet.
  • Mulighed for, med din kreativitet og dine initiativer, selv at sætte dit eget præg på jobbet.
  • En individuel kontrakt, hvori der bl.a. indgår pension og sundhedsforsikring.

Du har en baggrund, hvor du har tilegnet dig kompetencer som:

  • Erfaren programmør eller specialist i programmering på højt niveau. Eller du er nyuddannet og har et ukueligt mod på at arbejde med programmering og grøn omstilling.
  • Erfaring med programmering af Apps til både Android og IOS.
  • Erfaring med mindst ét af programmeringssprogene; C# eller Delphi.
  • Erfaring med databaser, f.eks. SQL.
  • Kendskab til mikroprocessorer og har arbejdet med Microchip PIC og/eller Atmel og/eller ST Cortex.
  • Kendskab til reguleringsteknik, SW til styringer/apparater og meget gerne også til grafiske HMI-løsninger.

 
Som person tænker vi, du er:

  • Selvkørende og kan holde flere bolde i luften, samtidig med, du er udpræget holdspiller og forstår at samarbejde på tværs af afdelinger og med mange forskellige personlighedstyper.
  • Den der har øje for detaljen, uden at miste overblikket.
  • Kreativ, initiativrig og finder udfordringer motiverende.
  • God til at kommunikerer og kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Uhøjtidelig, fleksibel og du har et smittende godt humør.

Arbejdssted:
LS Control A/S, Industrivej 12, Gelsted, 4160 Herlufmagle.

Er du blevet nysgerrig efter at få mere at vide om os, så kik på vores hjemmeside under ’Om LS Control’, her finder du vores historie og værdisæt samt nogle små film om os – måske vil du især gerne se filmen om ’udviklingsafdelingen’.

Hvis du her spørgsmål til stillingen, så skriv til Udviklingschef Martin Jensen på mj@lscontrol.dk, så ringer eller skriver Martin tilbage til dig.

Klar til at søge jobbet?
Send motiveret ansøgning og CV via linket ANSØG. Husk at skrive, at du søger stillingen ’Softwarespecialist’.

Ansøgningsfrist er 10/8 2020. Ansættelsessamtaler afholdes i 19-21. august 2020.

Ansættelsesstart forventes 1/10 2020 eller snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.