Gå til hovedindhold
Jobbet "Softwareingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Softwareingeniør til udvikling af produkttest- og produktionsudstyr

MAN Diesel & Turbo er markedsførende inden for udvikling af store to-takt dieselmotorer til fremdrivning af skibe. Udviklingen foregår i København og motorerne produceres på licens, primært i fjernøsten.

Brænder du for at arbejde med udvikling af embedded software og produktudvikling af elektronik, og kan du se dig selv som en central rolle i udviklingen af verdens bedste skibsmotorer? Så kan du blive vores nye kollega i afdelingen for "Maturing and Electronics Production Engineering".

Om os
Vi er en afdeling bestående af 10 medarbejdere, som er en del af R&D, og har ansvaret for at sikre kvaliteten i de elektriske produkter som indgår i motorprogrammet. Vi udvikler produktionstestudstyr, som bliver anvendt hos de lokale EMS'ere i hovedsageligt Kina, Korea og Japan. Vores arbejdsmiljø er uformelt men seriøst og bygger i høj grad på det gode samarbejde, hvor der også er plads til hygge og muntre stunder.

Om jobbet
Vi søger en ny medarbejder der vil være med til at udvikle og sikre kvaliteten i vores elektronikprodukter. Som softwareingeniør vil du indgå i et testteam som udvikler, hvor arbejdet blandt andet omfatter avancerede algoritmer og testsekvenser til brug i vores produktionsudstyr. Du kan se frem til at få indflydelse på, hvordan produktionstests skal se ud i fremtiden og bidrage til udbredelsen af gode pålidelige produkter.

Dette indebærer blandt andet at du skal kunne omsætte systemkrav til testspecifikationer, udvikle og konstruere automatiserede testsystemer i samarbejde med det øvrige team, samt deltage i strategi- og arkitektarbejdet omkring, hvordan tests skal udvikles og implementeres.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os at du har en uddannelse som enten Civil- eller Diplomingeniør. Du er enten nyuddannet softwareingeniør eller har et par års erfaring som uddannet ingeniør og har arbejdet med avanceret embedded software, analog og digital signalbehandling og har arbejdet med systemer på arkitektur niveau.

Specifikt er det nødvendigt at du har erfaring med:

  • Softwareudvikling
  • Oversættelse af systemkrav til testspecifikationer
  • Design, udvikling og automatisering af tests
  • Avancerede testsystemer og windows programmering
  • Databaser, netværk og online kommunikation

Som softwareingeniør har du en stor berøringsflade i organisationen så det er nødvendigt at du er åben og udadvendt. Som person er du struktureret, systematisk og analytisk. Endelig vil du beskrive dig selv som en ansvarsfuld og ambitiøs person, der brænder for at udvikle dit fagområde - også i perioder hvor der er mange bolde i luften. Du skal fungere godt i teams, men samtidig også kunne løse opgaver på egen hånd.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med eksempelvis:

  • .NET applikationer
  • C, C++
  • Matlab
  • NI Labview og Teststand
  • Embedded JTAG/Boundary Scan
  • Microsoft Windows PowerShell
  • Miljø- og pålidelighedstests
  • Produktionsprocesser og godkendelsesprocedurer
     

Vi tilbyder

  • Et job i en international virksomhed som er markedsførende og trendsættende inden for sit virke
  • Spændende og afvekslende opgaver i en afdeling med stor kontaktflade til forretningen og eksterne samarbejdspartnere
  • Gode faglige- og personlige udviklings- og uddannelsesmuligheder
  • Uhøjtideligt og godt socialt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor vidensdeling er højt prioriteret
  • Lønpakke efter kvalifikationer inkl. pension og sundhedsforsikring og flextid
  • Arbejdssted påTeglholmsgade 41, 2450 København SV

Er du interesseret?
Så send os din ansøgning elektronisk via linket senest den 10. Juli 2018. Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt relevante bilag og CV.

Vi afholder samtaler i ansøgningsperioden.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte manager, Lars Fox, telefon + 45 3385 2919.

Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.mandieselturbo.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder