Gå til hovedindhold

Softwarearkitekt/Projektleder
- til at bygge energiteknologiske løsninger

Du bliver en del af et ungt, voksende team, som har passion for at bygge energiteknologiske løsninger der passer til måden, vi fordeler og forbruger energi. 

Vores kunde Insero er frontløbere inden for udvikling af near realtime systemer til energistyring. Insero leverer kommercielle løsninger til virksomheder og kommuner, som hjælper dem med at håndtere trafikale udfordringer, indeklima i bygninger og meget andet. De arbejder samtidig på forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de skaber nye løsninger til den intelligente by, platformen til Danmarks største Smart Grid projekt, en aggregator, der kan anvende overskydende energi i bygninger og meget andet. 

Insero er et Microsoft hus og bruger Visual Studios som foretrukken IDE. Du vil også opleve, at de arbejder med de nyeste trends indenfor Cloud, IoT, AI, Mobile og augmented- og virtual reality. Du skal være optaget af at arbejde i forreste linje med de nyeste teknologier, for her ligger deres næste forretningsmulighed.

Dine opgaver 
Insero's projekter og løsninger kan have forskellig størrelser, men som softwarearkitekt/projektleder har du mulighed for at være med i front og sætte dit præg på retningen og de beslutninger, vi træffer hver eneste dag: 

Du får ansvaret for at udvikle skræddersyede løsninger til vores kunder, og ansvaret for at vores projekter kører optimalt og bliver leveret til tiden. Sammen med teamets andre arkitekter er du med til at omsætte domæne- og kundekrav til eksplicitte løsnings- og kvalitetskrav og på den måde designe den rette løsning som sikrer den rette prioritering af kvalitet og indsatsområder. 

Dine opgaver vil blandt være

  • at sikre dialogen med kunderne om løsninger og proces
  • bidrage til at opbygge og inspirere teamet 
  • udvikle kvalitetsløsninger, der kan moduleres og bruges i nye løsninger
  • få opgaverne i mål til tiden samt 
  • sparre med teamets dygtige udviklere om tekniske udfordringer og være en del af implementeringen
  • holde det daglige overblik over deres løsninger
  • sikrer den rette kvalitet af den eksisterende kodebase - og tænke sikkerhed ind i løsningerne

Hvem er du? 

  • har en uddannelse som datalog, ingeniør eller lignende. 
  • har erfaring som softwarearkitekt, alternativt er du en erfaren udvikler, som er klar til at tage næste skridt ud i arkitekturen/projektledelsen.
  • er i stand til at designe, estimere og vedligeholde store softwareløsninger.
  • kan skabe skabe stærke relationer og kommunikere med udviklere, samarbejdspartnere og kunder.
  • kan indgå kompromisset mellem den bedste tekniske løsning og den rette pris. 

Som person har du drive, og du er hurtig til at sætte dig ind i nye teknologier. Du er løsningsorienteret, og du går nemt i samspil med kolleger, som har en anden faglighed end din egen. Du synes, det er sjovt at diskutere kode og arkitektur. Hos Insero syntes de, at sparring, kodeerfaring og diskussion om valg af løsninger alt sammen er fundamentet for, at de kan få skruet den rette platform sammen. 

Teamet 
Teamet består af 14 udviklere, projektledere og UX’ere. De har travlt hos Insero og du bliver derfor ikke den eneste nye i teamet. I foråret regner de med at byde velkommen til 5 nye kolleger. 

Det skal være sjovt at gå på arbejde. Derfor vægter de det sociale sammenhold højt. Både når de leverer nye løsninger til vores kunder, når de eksperimenterer med nye teknologier eller når de skal planlægge den næste kodeweekend for teamet. 

Insero 
Verden står over for store udfordringer, og vi bruger stadig mere energi, men alt for lidt af den vedvarende slags. Hvis vi skal løse disse udfordringer, skal vi rykke ved grænserne for, hvad vi kan i dag. Insero arbejder på at udvikle løsninger, der gør en mærkbar forskel. 

Hos Insero er de 92 ansatte fordelt på Horsens og København. Du kommer til at arbejde i Horsens.  

Du tilbydes sjove, inspirerende og dygtige kolleger, gode ansættelsesvilkår, fordelagtige personalegoder og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud, fordi din faglighed hver dag vil blive sat i spil i nye og udviklende sammenhænge. 

Hos Insero gør de alt for at være en fleksibel arbejdsplads, så du kan skabe den balance mellem dit arbejds- og privatliv, der passer netop dig og din livssituation. 

Deres målsætning er at blive landets førende leverandør af softwareløsninger til energistyring 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Horsens
keyboard_arrow_up
Startdato
27. december 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
29. januar 2018
phone
Kontakt
work
Type
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.