Jobbet "Software udvikler for embedded applikationer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger igen nye softwareudviklere til vores afdeling for embedded applikationer. Vores applikationer styrer og kontrollerer el-produktionsanlæg med et varieret mix af generatorer, solceller, fuel-cells og batteri-packs – alle med forskellige teknologier og i forskellige sammensætninger. Alle applikationer afvikles på DEIF’s egenudviklede controller-platforme, som er specielt tilpasset krav og miljø på vej mod en grønnere verden. Controllerne bygges på en Linux-distribution og findes både i en standardversion og en åbenversion med CodeSys, for de kunder der vil mere selv.

Hvis du har lyst til at være en del af den inspirerende og meget entusiastiske gruppe af softwareudviklere, der arbejder med det nyeste inden for energiproduktion, -sikring og -distribution, så er chancen her.

Jobbet
Markedet omkring energiproduktion og -forbrug skifter fokus mod brug af mere vedvarende energiressourcer, og DEIF har en central position i at designe styringsløsninger til at styrke og understøtte denne transition. Som vores nye softwareudvikler, vil du blive en del af de teams, som arbejder med den embedded del af disse standardløsninger med det strategiske mål om hurtigt at bringe high-end features ud til kunden.

Foruden det interne samarbejde i teamet, så er specialister, arkitekter og forretningsansvarlige vigtige samarbejdspartnere i hverdagen og med til at opbygge en indsigt i såvel teknik som forretning. Vores teams samarbejder ofte direkte sammen med kunden (hvor end i verden, denne er), når features og funktionalitet skal fastlægges og testes, hvorfor det er et krav, at du behersker engelsk både i skrift og tale.

For at sikre det store perspektiv i det udviklingsmiljø, vores medarbejdere bevæger sig i til hverdag, indgår DEIF i et internationalt samarbejde - faciliteret af Chalmers Universitet i Gøteborg - med fokus på at bruge og sikre den nyeste viden omkring arbejdsmetodikker og værktøjer til brug for softwareudvikling og kvalitetssikring af softwareprodukter.

Vores forventninger til dig
Du er udannet inden for information- og/eller kommunikationsteknologi, computer science, stærkstrømingeniør, svagstrømsingeniør eller andet med viden omkring softwareudvikling til et embedded system. Uanset hvilken baggrund og erfaring du har, skal vi nok supplere op, så du føler dig godt klædt på til at deltage i teamet og løse opgaverne.

Vi bruger hovedsageligt C++ som programmeringssprog – ANSI C kan forekomme enkelte steder – så vi forventer, at du kender til og har erfaring med objektorienteret programmering. Vi bruger agile metoder som Scrum, arbejder i teams og på tværs, automatiserer test, kontinuert udvikling af tools og byggemiljø (og bruger selvfølgelig versionskontrol systemer, byggenoder, unittest osv.) – alt sammen for at sikre hurtige og effektive udviklingsprocesser med minimalt overhead. Vores teams består typisk af 8-10 udviklere samt en Scrum-master og med en produktspecialist fast tilknyttet.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via "Ansøg" knappen . Bemærk at vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Søren Madsen på sm@deif.com eller +45 9614 9668.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

”Vi vil gerne klæde dig godt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig her et gratis online-kursus med det vigtigste, du skal vide for at komme i betragtning til jobbet.
Træningen tager ca. 1 time at gå igennem – og du kan let plukke i de enkelte emner udfra dit behov. Vi vil nemlig gerne gøre det nemt for dig at lykkes bedst muligt – allerede INDEN du bliver ansat.
Klik her og sign-up til vores Ansøger-træning:

https://hrcaseforum.simplero.com/page/185497-deif-ansoeger