Jobbet "Software Developer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du passion for softwareudvikling, og vil du med på vores opstartsrejse i Aalborg, hvor du skal arbejde med spændende projekter og nye teknologier i samarbejde med dygtige og passionerede kolleger? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Dit job som Software Developer
Vi har startet et nyt eventyr, da vi er i gang med at åbne vores første kontor i Aalborg, og vi mangler passionerede Software Developers, der drømmer om at blive en del at et
team, hvor der er mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt tidligt i sin karriere. Som Software Developer hos os er fokus på at lave spændende projekter, hvor vi leverer software i tæt samarbejde med vores kunder og med afsæt i de nyeste teknologier - derfor vil du ikke blive sat i et hjørne for at drifte eller lave bugfixing.

Konkret kan du forvente

  • spændende arbejdsopgaver i samarbejde med dygtige kollegaer, der er en blanding af studerende, nyuddannede og medarbejdere med flere års erfaring.
  • et stort ansvar og mulighed for at se projekter udvikle sig fra start til slut.
  • dialog med kunder, hvor dine inputs til den rigtige løsning vil blive hørt.
  • at få relevant erhvervserfaring samt forretnings- og projektforståelse.
  • mulighed for at deltage i faglige workshops.
  • en arbejdstid på ca. 15 t/u med fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie.
  • tilbud om fastansættelse efter endt studie.

Derudover står det højt på vores agenda at få skabt et kontor, hvor der er plads til vidensdeling over et rundstykke, grin over gode historier, fredagsøl og sociale aktiviteter der styrker vores sammenhold.

Din profil
Du er entusiastisk og brænder for softwareudvikling, hvor du altid er på udkig efter den gode løsning frem for den hurtige.

Herudover

  • er du i gang med en uddannelse som softwareingeniør, Datalog eller lignende.
  • har du et godt kendskab til .NET-platformen (C#) eller Java og JavaScript, og du har arbejdet med det på et par projekter på studie, privat eller i tidligere job.
  • er det en fordel, at du har erfaring med frameworks såsom ASP.NET, Angular, React og Vue.js samt SQL og databaser.

Sidst men ikke mindst, så er det en fordel, hvis du elsker kage, gode grin, bordfodbold, bordtennis, brætspil mv. Alternativt vægtes en høj headshotprocent i CS:GO, da vi har stolte traditioner i FirmaCS regi!

IT Minds er
Et softwarehus, der samler IT talenter ét sted. Vi er omkring 175 studerende og nyuddannede fordelt på vores 4 kontorer. Vores miljø er præget af en høj grad af fleksibilitet og tillid. Vi har fokus på faglighed, de nyeste teknologier og kvalitetsprodukter. Vigtigheden af at levere et stærkt produkt, som kunden vil værdsætte, står højt på vores dagsorden, hvorfor vi arbejder både agilt og gennemsigtigt. Tilgangen til arbejdet er simpel - vores softwareløsninger optimerer forretningsprocesser og minimerer omkostninger.

Fremtidens softwareløsninger udviklet af nutidens unge talenter! Young Minds - Excellent Solutions
Skal du med på holdet? Søg neden for og husk at vedhæfte både cv, ansøgning og karakterudskrift. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder