Jobbet "Søstærk ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med Elforsyning og grønne tiltag på Søværnets skibe bl.a. Fregatter, Fleksible støtteskibe og Inspektionsskibe/-fartøjer?

Så har vi en spændende og udfordrende stilling som ingeniør i et stærkt team af tekniske sagsbehandlere i den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.

Om os
Vi er en gruppe med ansvar for anskaffelse og drift af El & Automation systemer.
Gruppen består af 4 kollegaer fordelt på ingeniører og værkmestre, og vi håndterer alle el-relaterede komponenter/systemer fra generatorer, hovedtavler, maskinkontrolsystemer til slutbrugere, så arbejdsopgaverne spænder vidt imellem traditionelle Stærkstrømsopgaver og IT-baserede kontrolsystemer. 

Vi anskaffer nye materielsystemer, tilvejebringer grundlaget for systemernes efterfølgende drift, iværksætter materielmodifikationer – og i den sidste ende står vi også for bortskaffelsen af systemerne. Populært sagt er det os, der løfter materielansvaret fra ”vugge til grav”.

Vi tilbyder dig et spændende, afvekslende og uformelt arbejdsmiljø med et godt kollegialt samarbejde.

Om stillingen
Du vil indgå som medarbejder i Kapacitetscenter Maritim for El & Automation og vil beskæftige dig med anskaffelser og opgaveløsning inden for et eller flere af følgende områder: El-distribution, spændingskvalitet, Energioptimering, Automation, Integreret skibskontrolsystemer IPMS/SCSS, Kabler og specialstik, Tilstandsbaseret vedligehold og Batteriteknologi. Arbejdet omfatter også materieldrift og opgradering på eksisterende systemer i Søværnets skibe. 

Arbejdsopgaverne og de efterspurgte kompetencer til løsning af disse spænder meget bredt. Der vil være en periode med sidemandoplæring indtil fagområdet kan håndteres alene. Den daglige opgaveløsning vil have berøringsflader til generel el-forsyning, Maskinautomation samt systemintegration til skibenes øvrige brugere og kommando/kontrol -systemer.

Arbejdet vil foregå i et alsidigt miljø og indebærer samarbejde med forskellige leverandører, Forsvarets interne værksteder og Søværnets sejlende personale. 

Der må påregnes nogen rejseaktivitet, herunder til tider sejlads med Søværnets skibe i forbindelse med test og godkendelse af leverancer.

I arbejdet med opgradering af og anskaffelse af nye -systemer skal du blandt andet udarbejde udbudsmateriale vedrørende de tekniske specifikationer samt stå for udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesdokumentation.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse som stærkstrømsingeniør eller tilsvarende (diplom- eller civilingeniør), gerne nyuddannet med en ”grøn profil”. 

Vi ser gerne, at du har følgende egenskaber:

  • At du er proaktiv, innovativ, handlekraftig og trives i et omskifteligt miljø, hvor du har flere bolde i luften samtidigt.
  • At du forstår at kommunikere og arbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellige baggrunde.
  • At du er fleksibel og har lyst til at løse mange forskelligartede opgaver i din dagligdag.
  • At du har gode kommunikationsevner på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk.
  • At du har lyst og evner til at gennemføre igangværende og kommende opgaver på et komplext/højt fagligt niveau i samarbejde med brugerne.
  • At du har gode samarbejdsevner, men også kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og kan følge dem til dørs.

Da vi for alle vores skibe og fartøjers vedkommende anvender regler fra Klassifikationsselskaber under IACS (International Association of Classification Societies) i kombination med Nationale og specifikke militære STANAG -regler (Standardization Agreement), vil det være en fordel hvis du er bekendt med disse.

Ansættelsesvilkår
Som uddannet ingeniør bliver du ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, basistrin 4 - 8 som er anciennitetsafhængig. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer. 

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder Lars Peter Hansen på telefon 2011 0005 eller afdelingsingeniør René Rasmussen på telefon 2541 5227.
.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent, Annette Karlsen, på telefon 7281 9170.

Ansøgningsfristen er 3. juni 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.

Stillingen er til besættelse 1. august 2018.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, såsom bevis for uddannelse, eksamensbevis mv. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk    

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder