Jobbet "Skrivende redaktør til børneavisen Techie - fleksibel projektansættelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at gøre skolebørn begejstrede omkring natur og teknik? Vil du gøre dem nysgerrige på emner, der både påvirker deres egen hverdag, samfundsudviklingen og klodens fremtid, så de får lyst til at lære mere og måske vælge en karrierevej inden for teknologi og naturvidenskab?

Så er du måske den rette styrmand/-kvinde for børneavisen Techie 3, som vi producerer i Teknologiens Mediehus.

Techie, der er målrettet børn i aldersgruppen 10-13 år og uddeles til landets folkeskoler, udgives for 3. år i træk. Avisen er finansieret af Teknologipagten og bliver til i samarbejde med en række partnere, der leverer en del af indholdet. Formålet med avisen er at krydre undervisningen med aktuelt, sjovt og fascinerende indhold inden for en række fag, der relaterer til teknologi og naturvidenskab.

Som redaktør er du med lige fra ideudviklingen til avisen sendes til tryk. Du skal både selv producere en stor del af indholdet, indhente og redigere indhold fra partnere og freelancere, samarbejde med layout om det grafiske udtryk samt være mediehusets projektleder med tæt samarbejde med både vores egen marketing og distribution og vores partnere i Teknologipagten. Det vil være en fordel, hvis du også har video-kompetencer, da vi gerne vil krydre nogle af avisens temaer med videoindslag.

Avisen sendes til tryk i slutningen af juni, og produktionen går i gang ASAP. Antallet af timer, arbejdstid mv. aftales i et samtaleforløb og kan varieres alt efter brug af andre freelancere mv. Der er altså rig mulighed for at tilpasse opgaven alt efter din arbejdsmæssige situation.

Du kan læse mere om Techie og se de første udgaver af avisen på ing.dk/techie Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, trb@ing.dk, tlf: 2232 7112

Vi vil gerne i gang hurtigt, så send os en kort motiveret ansøgning og cv snarest muligt og senest fredag 18. februar på ansoegning@ing.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.