Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Skrap .Net og C# udvikler med SCRUM Master Skills søges til nyskabende, stærkt Digitalization & Online team i TDC Business

Vi skal være flere for at kunne løfte Danmarks største teleselskab til nye højder og sætter derfor massivt ind i ”byggeriet” bag facaden! Hvis du kan kode i .NET så er det dig vi inviterer med på rejsen mod fremtidens digitale univers.

Vi befinder os i et marked, hvor tingene ændrer sig hurtigt, og hvor der er hård kamp om kunderne. Den teknologiske og digitale adfærd ændrer sig, og derfor er det også nødvendigt, at vi løbende kigger på vores organisation og forretningsmodel, så vi kan følge med udviklingen og leve op til de forventninger, kunderne har til os. For at vi kan lykkes, skal der være kort fra idé til handling og fra design til udvikling, så vi kan skabe stærke resultater i høj frekvens. Vi garanterer dig derfor; et arbejde med spændende projekter i en dynamisk sektor med adgang til de nyeste teknologier og et stort netværk af dygtige kolleger.

I Digitalization & Online mangler vi en super dygtig udvikler, som også kan påtage sig SCRUM Masterrollen i vores Identity og Access Management team.

Vi er garant for, at vores kunder kan føle sig trygge ved at logge ind hos os, og at vi passer godt på deres data.

Du kommer med med Java og har lyst til at arbejde i et miljø, hvor der er kort fra tanke til handling. Du er er udadvendt, social, nysgerrig og energisk. Du er selvkørende og arbejder målrettet på at følge opgaver helt til dørs. Du kan godt lide, at alle leverer maksimalt, så vi sammen opnår den bedste løsning. Du har en kandidat eller bachelor uddannelse indenfor software udvikling, digitalt innovation, digitalt design eller kommunikation og er formentlig uddannet datalog eller ingeniør.

Du tænker i hele løsninger og arbejder professionelt med:

  • .net og C#
  • SOA / Rest-services
  • It Sikkerhed
  • Configuration Management
  • SCRUM og Jira

Du udvikler kode, som andre kan arbejde videre med, fordi det er godt håndværk, følger kodestandarderne og er dokumenteret. Du både skriver og taler flydende dansk og kan nemt gøre dig forståelig på engelsk.

Vi tilbyder et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø. Som arbejdsplads kan vi love dig, at du både bliver udfordret og udviklet blandt et stærkt team af engagerede kolleger. Vi arbejder agilt, deler viden og fejrer hinandens succeser. Du får stor indflydelse på dit eget arbejde og mulighed for at definere nye løsninger. Vi er på forkant med den nyeste teknologi, men vi ved også, at det ikke er nok - resultaterne kommer først, når engagement, kompetencer og teknologi smelter sammen.

Ansøgning og kontakt 
​Vi indkalder løbende til samtaler, for vi har brug for dig i teamet snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Thyge Rasmussen, it-udviklingschef Digitalization and Online Team for TDC Erhverv, telefon 5124 4480, email jtra@tdc.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København / Aarhus
keyboard_arrow_up
Startdato
17. februar 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
15. marts 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse