Jobbet "Skarp studerende til databehandling i CRM" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dit primære ansvarsområde bliver at sikre datakvaliteten i vores CRM-system Salesforce. Derudover vil du løbende skulle hjælpe med databehandling og optimering af data fra alle marketing touchpoints (herunder tilmeldinger til kurser og events, nyhedsbreve m.m.). Du bliver en del af det digitale team på i alt 10 personer inklusive to andre studerende som er en del af Marketing & Communications i PwC.

Dine opgaver vil være:

  • Løbende at behandle og kvalitetssikre nye contacts, så de bliver registreret korrekt i Salesforce
  • Løbende at opdatere og vedligeholde masterdata/datafelter i Salesforce
  • Aktivt at opsøge konflikter/uoverensstemmelser i Salesforce data samt at reagere på og udbedre disse 
  • Udtræk af målgruppelister fra Salesforce på baggrund af marketingdata, kundeemner, segmenter og salgspotentiale
  • Overvåge kampagneaktiviteter samt dashboards og alerts i Salesforce
  • Rådgive og supportere dine kolleger i M&C i brugen af Salesforce data
  • Diverse ad hoc opgaver i M&C

Kvalitetsbevidst studerende, som altid har fokus på detaljerne
Vi forestiller os, at din studieretning kombinerer det tekniske og digitale med det mere forretningsorienterede, fx digital udvikling og strategi, it eller erhvervsøkonomi. Du har en grundlæggende forståelse for viden og værktøjer, herunder indsigt i at arbejde med data og vigtighed af høj datakvalitet. 

  • Du er studerende på en videregående uddannelse
  • Du har solide it-kompetencer herunder databehandling i Excel, Alteryx eller lign. 
  • Du sætter en ære i at levere høj kvalitet og har sans for detaljer
  • Du løser gerne rutineopgaver og forstår at ingen opgaver er kedelige, da alle er nødvendige
  • Du er selvstændig men samtidig i høj grad en teamplayer, der motiveres af at skabe succes sammen med andre
  • Du formår at planlægge og selvstændigt lede dine opgaver, så du overholder dine deadlines
  • Stillingen er på 15-20 timer om ugen med mulighed for at tilpasse dine arbejdstider efter dit studie, eksamensperioder m.m.

Desuden er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med at arbejde i Salesforce (og gerne Salesforce Marketing Cloud)
  • Har erfaring med databehandling, målgruppesegmentering og analyse
  • Har kendskab til datavisualisering såsom QlikView, Tableau, PowerBI el. lign. 

Bliv en del af Marketing & Communications
Du vil blive en del af et ambitiøst team på ca. 35 kolleger (og et digitalt team på 10 personer), der arbejder med alle aspekter af kommunikation, marketing, kompetenceudvikling og CSR, og som sætter en dyd i at levere god service af høj kvalitet. I M&C får du en hverdag, hvor ikke to arbejdsdage er ens, og du vil samarbejde med kolleger på tværs af M&C og resten af forretningen.

”Vi leverer varen, der er høj kvalitet, og vi har samtidig fokus på at få folk til at lykkes og trives”

Brænder du for at gøre en forskel?
Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os, lige fra vores dygtige studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

Sådan ansøger du:
Du ansøger ved at sende din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket øverst på siden.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Arbejdssted: Hellerup

Hjemmeside:www.pwc.dk/karriere 

Kontaktinformation: Charlotte Straby, telefon: 2134504

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder