Gå til hovedindhold

Transportpolitikken har stor betydning for samfundet. At kunne transportere mennesker og gods nemt og sikkert frem er en gevinst for samfundet. Omvendt kan det også have nogle omkostninger og give anledning til udfordringer. Vi søger en kollega, der kan vurdere, hvordan og hvornår ny vejinfrastruktur og andre trafikale tiltag giver værdi for samfundet.

Dine opgaver

  • Du skal gennemføre samfundsøkonomiske analyser og bidrage til udviklingen af den samfundsøkonomiske metode
  • Du skal være med til at drive og koordinere vores arbejde med at vurdere konsekvenserne for CO2 og luftforurening af forskellige transportpolitiske tiltag
  • Du kan forvente at blive involveret i andre trafikale analyser

Opgaverne løses i samarbejde med kollegaerne i Vejdirektoratet, resten af Transportministeriets koncern samt med forskere og andre interessenter på området.

Dine kvalifikationer

Du har en relevant akademisk uddannelse som økonom, statskundskaber eller ingeniør. Erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men ikke et krav.

Herudover har du:

  • en solid samfundsøkonomisk forståelse og en interesse for trafikkens rolle i samfundet
  • en forståelse for udfordringerne i den grønne omstilling af trafikken
  • gode samarbejdsevner og evt. erfaring med projektledelse  

Vi forventer også, at du er en god formidler, der kan trække essensen ud af kompliceret datamateriale samt oversætte tekniske begreber og komplekse forhold til et sprog, som kan forstås af andre uden stor indsigt i området.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til trafikale analyser.

Om os

Vi tilbyder en god og udfordrende arbejdsplads, hvor arbejdet foregår i et fagligt og uhøjtideligt miljø. Du bliver en del af afdelingen Transportanalyse, hvor du får 20 engagerede og dygtige kollegaer, der spænder bredt i forhold til alder og faglig baggrund. Vi er bl.a. ingeniører, økonomer, geografer og planlæggere.

Vi gennemfører analyser, der ligger til grund for beslutninger om udbygning og styring af det statslige vejnet. Det omfatter bl.a. analyser af trafik, samfundsøkonomi, finansiering og klimaeffekter. Og så interesserer vi os for, hvordan fremtiden bliver på vores veje.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes i henhold til AC-overenskomsten, med mulighed for forhandling af tillæg. Afhængig af kvalifikationer og erfaringer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen for Transportanalyse, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Andreas Egense på telefon 25 75 45 70 eller Uffe Ærboe Christiansen på telefon 72 44 33 04.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest fredag den 29. maj 2020. Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.