Gå til hovedindhold

Skarp Maskiningeniør med ledelsesansvar søges til Orthana Kemisk Fabrik i Kastrup

  • Kunne du tænke dig at lede en lille dynamisk afdeling i en succesfuld virksomhed?
  • Værdsætter du forståelse for Work/Life Balance?
  • Er du en kompetent og ”hands-on” fokuseret maskiningeniør med ledelseserfaring?
  • Har du en solid erfaring med GMP og ATEX?

Så læs videre her:
Vores maskiningeniør gennem 6 år har valgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny topmotiveret maskiningeniør med solide ”hand on skills” og ledelseserfaring samt interesse i at lede en lille dynamisk gruppe på 4 kollegaer på en mellemstor fabrik beliggende nær Metrostation, lufthavn og Københavns centrum.

Du tilbydes en alsidig arbejdsdag, der byder på design, montage, kvalificering og CE-mærkning af procesudstyr/anlæg samt hvad der naturlig følger af kvalitetssikring, herunder fejl/ afvigelsesrapporter og lignende.

Vi forventer:

  • At du sikrer den kontinuerlige drift, maksimerer oppetiden og den tilknyttede kvalitetssikring heraf
  • At du tager ejerskab af projekter vedr. ny-installationer og/eller ombygning af GMP-kvalificerede anlæg og faciliteter
  • At du kan udarbejde dokumentation af P&I-diagrammer, styklister, ændringskontrol og på processer i almindelighed
  • At du tager et ansvar for de ansatte og sikrer, at opgaverne løses til aftalte tid og i højeste kvalitet
  • At du behersker dansk og engelsk i såvel skrift som tale. 

Som person er du:

  • Positiv, omstillingsparat og med den gode portion udadvendthed, der kræves af en god leder.
  • Vant til at navigere på tværs af afdelingen også, når der er rigtig travlt
  • Systematisk og struktureret anlagt samt analytisk. Og så går du ikke ad vejen for at opbygge systemer, der understøtter dette
  • Samarbejdsvillig og engageret i projektarbejde på alle niveauer

Dine kvalifikationer:

  • Du er maskiningeniør 
  • Du har min 3 års ledelseserfaring og gerne erfaring for ledelse af store såvel som små projekter
  • Du har min 3 års erfaring med krav til vedligehold og kalibrering i GMP styrede miljøer
  • Du har erfaring med kvalificering, validering og opbygning af procesudstyr, procesanlæg, termodynamik samt strømnings- og energiteknik
  • Erfaring fra kemiske anlæg og/eller fra eksempelvis hygiejnisk design eller pharma/fødevarebranchen er en fordel med ikke en betingelse
  • Du kender maskindirektivet 
  • Du har erfaring med ATEX

Vi tilbyder dig:

  • Ansvaret for den tekniske afdeling bestående af 2 smede, 1 elektriker samt en maskiningeniør.
  • Projektledelse af udviklingsprojekter fra ide til færdigt produkt.
  • En meget alsidig hverdag med mange bolde i luften.
  • Solid og kvalitativ sparring med ledelsen samt med selskabets projektledere og teknikere.
  • En flad og dynamisk organisation med en uformel omgangstone blandt engagerede kolleger.
  • God løn samt sundhedsordning og pension.

Processen: 
Rekrutteringsfasen håndteres af Speedrecruiters. Det betyder, at du ikke skal skrive en tidskrævende ansøgning. Du skal blot besvare spørgsmålene i det virtuelle interview, som aktiveres, når du trykker på ”GO”. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder