Gå til hovedindhold
Jobbet "Skarp IT-specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Skarp IT-specialist med talent for ny teknologi til IT-tilsyn

Digitaliseringen i den finansielle sektor stiger i disse år betragteligt og Danmark topper digitaliseringsindekset i EU. På samme tid er der sket en forøgelse af cyber-kriminalitet, hvilket giver stor ledelsesmæssig og politisk bevågenhed. Vi fører IT-tilsyn inden for sikkerhed og governance med de finansielle virksomheder i vores kontor, der er nyoprettet. Og vi har brug for flere kollegaer, der både kan tale på ledelsesniveau ude i virksomhederne, og har talent for forståelsen af teknologi. Du skal desuden have lyst til at være med til at opbygge vores ekspertisecenter for teknologiområder som f.eks. cloudanvendelse, blockchain, softwarerobotter, machine learning og kunstig intelligens.  

Hvad forventer vi af dig?  
Du vil blive en del af et nyt kontor med erfarne IT revisorer og teknologisk kompetente kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde. Sammen skal vi gennemføre IT tilsyn, assistere resten af Finanstilsynet med dyb og unik teknologisk indsigt i vores ekspertisecenter, og præge udviklingen inden for fremtidens tilsyn i koordination med nationale og europæiske kollegaer. Dine opgaver bliver derfor varierede, og du skal kunne spænde over arbejdsuger med alt fra tilsyn i de finansielle virksomheder og forvaltningsmæssige problemstillinger til assistance inden for nye teknologiområder hos de øvrige kontorer i Finanstilsynet.  

Kan du sætte kryds ved følgende fire karaktertræk, er du et godt match til stillingen:  

1. Du har dine færdigheder i IT sikkerhed og governance i orden  
Din grundige og stærke faglighed gør dig i stand til fra starten at kunne gennemføre inspektioner, og myndigt at kunne præsentere forhold for de finansielle virksomheders øverste ledelser.  

2. Du har en stærk interesse for den teknologiske udvikling  
Du har en grundlæggende nysgerrig og undersøgende tilgang i forhold til de muligheder og udfordringer den teknologisk udvikling giver, og bruger dialog som et middel til løbende at opnå ny indsigt.  

3. Du er en god kommunikatør  
Du trives med mange samarbejdssnitflader internt og eksternt, og har gode kommunikationsevner både i form af målrettet skriftlig formidling, og klare mundtlige fremstillinger.  

4. Du vil være med til at løse samfundsopgaven omkring cybertruslerne  
Du brænder for, gennem tilsyn, for at sikre, at den finansielle sektor har robuste digitale forretningsmodeller og er tilstrækkeligt robuste i forhold til nye cybertrusler.  

Derudover forestiller vi os, at du:  

  • er uddannet cand.merc.aud., cand.merc.dat eller tilsvarende uddannelse.  
  • kan demonstrere solid IT revisionserfaring fra konsulentbranchen, den finansielle sektor, en børsnoteret virksomhed, eller lignende.  
  • erfaring med selvstændig planlægning, gennemførelse og efterfølgende afrapportering af interne eller eksterne undersøgelser af IT-forhold.  
  • erfaring med og indgående kendskab til IT-sikkerhedsstandarder, f.eks. ISO2700X og COBIT.  
  • alternativt har en stærk teknologibaggrund fra eksempelvis konsulentbranchen, og har talent til at blive en solid IT revisor inden for et par år.  

Hvilke opgaver skal du især løse?  
Du vil i IT tilsynsopgaverne med dit dybe kendskab skulle vurdere om de finansielle virksomheder overholder lovgivningen, og om de er passende rustede til at imødegå de voksende cybertrusler. Vi forventer at koblingen til anvendelsen af nye teknologier som eksempelvis machine learning og kunstig intelligens vil kræve grundige vurderinger, men også at kendte områder, som eksempelvis softwarerobotter, ved bredere anvendelse i den finansielle sektor vil kræve særlig opmærksom opfølgning. Vores og dine tilsynsopgaver er derfor både varierende og krævende, og med til at løfte en samfundsopgave omkring cybertruslerne.  

Finanstilsynets øvrige tilsynsopgaver involverer også i stigende grad digitalisering i den finansielle sektor. Det vil derfor også kræve din og kontorets indsats, da vi er ved at opbygge og udvikle kontoret som et ekspertisecenter for teknologianvendelse. I de mange opgaver er nødvendigt, at du med din erfaring kan bidrage med vurderinger af hvad der er væsentligt. Du vil nemlig sammen med dine kollegaer i kontoret skulle forholde dig til relevante vilkår og lovgivning, herunder outsourcingbekendtgørelsen, og på baggrund heraf assistere de øvrige kontorers tilsyn.  

Hvad en kommende kollega siger om at arbejde i Finanstilsynet  
”Jeg kan godt lide at arbejde i Finanstilsynet, fordi man føler sig tæt på en af samfundets hjørnestene og har politisk opbakning til arbejdet. Jeg arbejder med et exceptionelt datagrundlag og er også med i en international arbejdsgruppe. Her en god teamfølelse og en virkelig god kultur for videndeling. Der findes ikke dumme spørgsmål - og ikke uhjælpsomme kolleger.”  

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?  
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.  

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.  

Sådan ansøger du  
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest onsdag d. 6. december 2017 kl. 12.00. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.  

Vi afholder 1. samtaler d. 11/12-17 og 2. samtaler d. 14/12-17.  

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

Spørgsmål?  
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef René Bergman på 3355 8221.  

Du kan også ringe til teamleder Adam Naji Dindler Al-Saffar på 3355 8322.  

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Søren Bay Ivarsson på 9133 7082.  

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk - særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København Ø
keyboard_arrow_up
Startdato
17. november 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
06. december 2017
phone
Kontakt
René Bergman
Tlf.: 3355 8221
work
Type
Fastansættelse