Jobbet "Skarp it-ingeniør til kampen mod it-kriminalitet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Skarp it-ingeniør til kampen mod it-kriminalitet til Nordsjællands Politi - genopslag
Helsingør, Rigspolitiet, Politiområdet

Omfanget og kompleksiteten af it-kriminalitet er markant stigende, og kriminelle bliver mere effektive i udviklingen og anvendelsen af ny teknologi til stadig mere avancerede kriminalitetsformer. Som Nationalt Cyber Crime Centers (NC3) it-ingeniør i Nordsjællands Politi får du en afgørende rolle i arbejdet med at håndtere og bevisføre it-baseret kriminalitet.

NC3 sætter den nationale retning for bekæmpelse af it-kriminalitet og understøtter politikredsenes efterforskning. Vi har it-ingeniører placeret i hver af vores politikredse og centralt i NC3 med fokus på faglig vidensdeling. Visionen er at identificere og reagere rettidigt på cybercrime tendenser. Sammen med de øvrige it-ingeniører og resten af NC3 løfter du det it-faglige niveau på nationalt plan og understøtter herved et effektivt og professionelt politi, der skaber tryghed for borgerne. Som en naturlig del af opgaven fremmer du anvendelsen af nye teknologier, og som NC3’s forlængede arm i politikredsene sikrer du en effektiv implementering i efterforskningsarbejdet.

Opgaverne i stillingen spænder derfor bredt. Lige fra teknisk rådgivning af efterforskere om b.la. sikring og forståelse af it-spor, henover undervisning af kollegaer til assistance ved it-tekniske ransagninger. Du vil også kunne indgå i konceptet ”Bestil en betjent” ved ønsker om oplæg om it-sikkerhed og cybercrime eller ved større events, f.eks. inden for gaming, hvor politiet er repræsenteret. Endeligt vil du fungere som det daglige bindeled mellem NC3 og politikredsen - alt sammen i tæt makkerskab med dine politiuddannede kolleger.

Tæt på efterforskningen
Din hverdag er i politikredsen, hvor du indgår i tæt samarbejde med den lokale efterforskningsenhed. Du yder teknisk rådgivning til de lokale efterforskere og bidrager herigennem til opklaringen og nedbringelsen af it-kriminalitet - lige fra sager om hacking til forbrydelser, hvor it indgår som et redskab, eller hvor data fra computersystemer kan underbygge efterforskningen.

Derudover kan du deltage i præventivt samarbejde med lokale virksomheder i forhold til it-sikkerhed, fungere som lokal ressourceperson og indsamle praktisk viden om cybercrime.

Du underviser og videreformidler din it-indsigt til andre it-medarbejdere eller til politifolk i forbindelse med konkrete efterforskningssager.

Det kunne fx være emner som

  • Bitcoins
  • Spor i devices
  • Hackeres forsøg på at sløre sig
  • Netværk, internettet m.m.

Bred it-teknisk profil
Du har en bred teknisk viden og gerne en videregående akademisk it-uddannelse med praktisk erfaring inden for et eller flere af nedenstående punkter

  • Internettets opbygning
  • Kryptering og krypteringsteknologi
  • Netværks- og protokolanalyse
  • It-sikkerhed
  • PC/MAC, Mobilenheder og apps (IOS, Android, Windows)
  • Datasikring/chain of custody

Du tænker nyt, kreativt og ud af boksen. Da du brænder for at sætte dig ind i ny viden, holder du dig naturligt opdateret på de nyeste teknologier og programmer. Disse egenskaber bruger du til at identificere områder, hvor det giver værdi at være proaktiv og innovativ med gevinst på både den korte og den lange bane.

Du trives i et miljø, hvor du selvstændigt tilrettelægger arbejdet, og hvor du selv er opsøgende i forhold til sparring, ledelse og nye opgaver. Du trives derudover med at skulle dokumentere dine løsninger og analyser og samtidig sikre juraen bag. Du kommer til at indgå i et engageret og fagligt stærkt team, som du er med til at sætte dit præg på.

Ansættelsesforhold
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Organisatorisk bliver du tilknyttet NC3 i Rigspolitiet som til dagligt sidder i Politiområdet i Ejby. Dit arbejdssted bliver ved Nordsjællands Politi, Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Henriette Erbs på tlf. 2964 9909 vedrørende spørgsmål til det faglige indhold. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Som en del af rekrutteringsforløbet vil der indgå en faglig case.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i NC3 (København) den 6. januar 2020 samt 2. samtaler i Nordsjællands Politi den 8. januar 2020.

Ansøgningsfrist: 2. december 2019