Jobbet "Skarp energiingeniør søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en skarp Energiingeniør med den nyeste viden inden for energibesparende løsninger - og har du lyst til at være en del af den grønne omstilling i Danmark?

Siemens Building Technologies søger en innovativ Energiingeniør til et stærkt og ekspansivt team, der arbejder med ESCO. Vi rådgiver og vejleder om energieffektivitet, indeklima og energioptimeringer via investering i ny teknologi. Ny viden er vores fælles univers, og vi stræber efter et højt niveau af faglig og personlig udvikling. I Siemens har vi et skarpt fokus på energieffektivitet og har det seneste år vundet mange ESCO projekter i et voksende marked.

Et spændende job med udfordringer
I tæt samarbejde med vores sælgere og andre kollegaer sammensætter du energieffektive, miljømæssige og økonomisk interessante løsninger til det danske og nordiske marked. Din brede kontaktflade vil bestå af vores kunder, sælgere og supportcenter, hvor du er specialisten, der vejleder og rådgiver om energieffektivitet. Du vil blive en del af et nordisk team, men langt størstedelen af dine opgaver vil foregå i Danmark.

  • Gennemgå bygninger og tekniske anlæg med henblik på mulige energitiltag
  • Udarbejde energianalyser med beregning af besparelsespotentiale, tilbagebetalingstid og investering
  • Specificere den tekniske løsning, der skal danne grundlag for indhentning af tilbud fra leverandører
  • Gennemføre kundepræsentationer i samarbejde med sælgere

Dine kvalifikationer

  • Min. fem års erfaring som Ingeniør/maskinmester med energi som speciale eller tilsvarende teknisk baggrund
  • Erfaring inden for HVAC, VVS, ventilationsanlæg og belysning
  • Solidt kendskab til beregning af energibesparelser
  • Teknisk dansk og engelsk på relativt højt niveau er en fordel

Som person er du systematisk og dokumenterer dit arbejde disciplineret. Du er positiv, imødekommende og kan kommunikere med kunder på alle niveauer. Du kan lide dialogen med andre både internt og eksternt og har vilje, et kreativt instinkt og søger indflydelse i en dynamisk virksomhed, hvor udfordringer og ansvar følges ad.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en åben og dynamisk kultur, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Se mere om din potentielle nye arbejdsplads her.

Hvad skal jeg ellers vide?
Building Technologies er en division i Siemens koncernen. Med 44.000 ansatte er vi blandt verdens førende på vores aktivitetsområder indenfor udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark er vi 300 ansatte, som bl.a. beskæftiger os med energioptimering (ESCO) og bygningsautomatik (HVAC). Vores ambition er at skabe perfekte omgivelser for vores omverden - se mere her, og læs mere på www.siemens.dk/bt.

Er du interesseret?
Ønsker du yderligere information, kan du kontakte Sales Director Lars Nielsen på tlf +45 2080 8650.

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger løbende og anbefaler derfor, at du ansøger hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder