Jobbet "Skal du være ingeniørpraktikant i Vejdirektoratets afdeling for transportanalyse i efteråret 2023?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I afdelingen Transportanalyse støtter vi Vejdirektoratet og Transportministeriet med analyser af transport, trafikudvikling, miljøkonsekvenser og samfundsøkonomiske effekter af infrastrukturprojekter. Hos os vil du få mulighed for at følge og bidrage til store som små analyser af infrastrukturprojekter. Det kunne være undersøgelsen af en fast forbindelse mellem Fyn og Als, eller opdateringer af analyser af en ny midtjysk motorvej. Ud over de ’klassiske’ analyser af infrastrukturprojekters betydning arbejder vi ofte med nye emner og vinkler. Klimaeffekter og ladeinfrastruktur til elbiler er bare nogle af de ting, vi arbejder med i afdelingen, og som du får mulighed for at være en del af.

Dine opgaver som praktikant
Konkrete opgaver i praktikforløbet kunne for eksempel være:

  • Research af nye emner
  • Dataarbejde og afrapportering af analyser
  • Input til opbygning af og kvalitetssikring af mikrosimuleringsmodeller af trafik
  • Fortolkning og formidling af trafikale effekter

Samtidig får du 21 søde og engagerede kolleger i afdelingen Transportanalyse, hvor der både er ingeniører, økonomer, geografer, planlæggere, jurister og en afdelingskoordinator. Her bliver du en del af det daglige arbejde, og du får også tilknyttet en praktikvejleder, som støtter dig undervejs.

Du er nysgerrig og har en god teoretisk ballast
Du er som person parat til at tage fat og kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne efter kyndig vejledning. Teorien fra dit studie er du frisk på at prøve af i dine daglige arbejdsopgaver, og du er dygtig til at formulere dig skriftlig. Vi forventer, at du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver.

Løn- og ansættelsesvilkår for ingeniørpraktikanter og studerende fra andre studieretninger
Din praktikperiode begynder 14. august 2023 eller snarest muligt derefter. Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage. Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for ingeniørpraktikanter. Du har også mulighed for at blive ansat i et projektorienteret forløb, hvis din uddannelse ikke understøtter en lønnet praktik efter IDA’s vejledende satser. Studerende fra andre studieretninger end ingeniør-studierne er også velkomne til at søge. Vi forventer at kunne tilpasse praktikopholdet til de rammer, som studieordningen sætter. Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Thomas A. S. Nielsen på tasn@vd.dk eller tlf. 72 44 31 44 eller fuldmægtig Anette Jacobsen på anej@vd.dk eller tlf. 72 44 31 47.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest d. 07. maj 2023 men jo før jo bedre. Vi vil så vidt muligt holde samtaler løbende i ansøgningsperioden, når den rette kandidat viser sig. Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.