Jobbet "Skal du lave fremtidens digitale kort?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du med på holdet, der løbende udvikler og moderniserer vores digitale kortprodukter? Har du evner og interesse for at hjælpe os med at tilpasse digitale kortprodukter til nye og ændrede behov? Og kan du samtidig bistå med de tekniske opgaver i etablering af digitale, geografiske kortprodukter og web-services?

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) er en drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt. Vi fokuserer særligt på mulighederne for at sætte data i spil i forhold til den grønne omstilling af det danske samfund. Det er vores mål at identificere og modne nye måder at data understøtte klimaindsatsen. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er en del af Klima, Energi- og Forsyningsministeriet. 

Dine arbejdsopgaver  
Du bliver ansat i kontoret ’Datasammenstilling’ med 12 højt specialiserede medarbejdere. Du vil indgå i et team med stor erfaring i at producere digitale kortprodukter, herunder Skærmkortet, Forvaltningstjenesten, Natur- og Friluftskortet m.m.

Kontoret beskæftiger desuden udviklere og geofaglige specialister, der kan levere den nødvendige geografiske infrastruktur til produkterne, herunder generalisering af geografiske data, sammenstilling af data fra forskellige registre, analyseopgaver m.m.  

Din profil
Vi søger en medarbejder, der kan indgå i produktionsopgaverne med vores digitale værktøjer og har kompetencer til at designe digitale kortprodukter og web-services med geografiske data. Vi er særligt på udkig efter en kollega med evner og interesse for bl.a. at udvikle SDFE’s portefølje af digitale kortprodukter på Dataforsyningen. Du vil bl.a. få ansvar for kommunikation om kontorets produkter på SDFE Labs. Du kan arbejde med GIS programmer, og du har interesse for at afdække anvenderbehov og for såvel intern som ekstern kommunikation. Vi arbejder tæt sammen i kontoret, så du skal også være en holdspiller, der værdsætter det gode samarbejde, hvor både dine og hele teamets kompetencer bringes i spil.  

Din uddannelsesmæssige baggrund forventes at have en geografisk vinkel, hvor kort- og geodata har været anvendt og benyttet i praksis. Kommunikation og formidling er også en kompetence du besidder. Du kan være geograf eller korttekniker, men du kan også have anden uddannelsesmæssig baggrund og tilegnet dig viden om kort- og geodata.

Vi tilbyder
DAM er et kontor, som er præget af teamånd, videndeling og samarbejde. Vi lægger vægt på det gode samarbejde og en konstruktiv dialog om de opgaver, der skal løses. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse den 1. august 2022 eller efter aftale.

Spørgsmål
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte kontorchef Morten Nordahl Møller på telefon 41392434.

Ansøgning sendes online via linket ”Ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 5. juni 2022. Vi forventer at holde samtaler den 15. og 20. juni 2022.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på www.sdfe.dk