Gå til hovedindhold
Jobbet "Skal du i praktik til foråret?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du ingeniør- eller konstruktørstuderende, og trives du med ansvar og udfordringer? Så kom i praktik hos en af landets største udførende entreprenørvirksomheder, hvor hverdagen veksler mellem byggeplads og kontor.

Hvem er Aarsleff?
Vi er specialister i at udtænke, planlægge og gennemføre store projekter inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri - fra projektering til aflevering.

Hvilke projekter kan jeg blive en del af?
Vi tilbyder et udfordrende og udviklende praktikforløb til foråret, som du selv kan være med til at præge alt efter dine interesser. Nedenfor finder du et udpluk af mulighederne på Sjælland:

  • I København er vi i fuld gang med de forberedende arbejder til dele af den kommende letbane. Her har du mulighed for at stifte bekendtskab med jord- og betonarbejder, fundering og etablering af tunneler. 
  • Vi har flere projekter nær vand, blandt andet inden for havnebyggeri, som ofte omfatter mange forskellige fagligheder. Her har du mulighed for at få en bred viden under din praktik.
  • Har du interesse for det geotekniske arbejde, kan du blive del af vores funderingsafdeling, der udfører små og store projekter - typisk installation af pæle. Alternativt kan du komme i praktik i vores geotekniske laboratorie og tage del i vores testarbejde.

Bliv en del af et stort byggeri
Lige nu udfører vi nogle af de største og mest komplekse byggerier i Danmark, flere af dem opføres i København.

  • I Carlsberg Byen bygger vi Pasteurs tårn, som med en højde på 120 meter bliver Københavns højeste beboelsesejendom. Her vil fokus i foråret være på apterings- og tømrerarbejdet.
  • Vi bygger Danske Banks nye domicil på den tidligere postgrund tæt på Hovedbanegården. Her kan du blive en del af en stor organisation, som støtter dig i din praktikperiode. I foråret vil du her kunne komme til at arbejde med råhuset og lukningen heraf samt aptering og installationer.
  • Endelig bygger vi en tilbygning på Statens Naturhistoriske Museum, et projekt, der spænder bredt fra anlægs- og jordarbejder til fundering og byggegrubeindfatninger samt beton- og råhusarbejder.

Specialiserede praktikpladser inden for tilbudsgivning eller VDC
Som alternativ til at blive en del af et projektteam kan du være med til at vinde tilbud som en del af vores tilbudsafdeling, hvor du får et indgående kendskab til de mange aspekter i tilbudsprocessen.

Har du kendskab til Dynamo eller Grasshopper, kan du blive en del af vores VDCteam, hvor din evne til at programmere kommer i spil, når du fx skal lave modelleringsopgaver med svær geometri. 

Praktikmulighed i udlandet

Vil du udfordres på internationalt projekt, kan du blive tilknyttet vores havnebyggeri i svenske Ystad, hvor specialområder som stenarbejder, spuns, beton og belægning
er omdrejningspunktet. Vi hjælper naturligvis med bolig. 

Hvordan søger jeg praktik?
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Briand Madsen på tlf. 4044 2230 eller på mail jbm@aarsleff.com

Du søger praktikplads online via "Ansøg". Her kan du også få mere information i vores praktikfolder. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder