Jobbet "Skal du i praktik i Jylland til foråret?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvem er Aarsleff?
Vi er specialister i at udtænke, planlægge og gennemføre store projekter inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri – fra projektering til aflevering.

Hvilke projekter kan jeg blive en del af?
Vi tilbyder et udfordrende og udviklende praktikforløb, du selv kan være med til at præge alt efter dine interesser. Vi har mange afdelinger og projekter, som tilbyder lærerige praktikforløb i Jylland til foråret:

  • Vi er i tæt samarbejde med bygherren Aarhus Vand i gang med at udvikle projektet til et innovativt og bæredygtigt nyt ressource- og rensningsanlæg i Aarhus. Her bliver du en del af projekteringen, og vil deltage i projekteringsmøderne samt være en del af dokumenthåndteringen.
  • I Aarhus søger vi også en praktikant til projektteamet på vores rammeaftale med Aarhus Vand, hvor vi med stort fokus på nye samarbejdsmodeller renoverer byens forsyningsledninger.
  • I Kolding har vi en lignende rammeaftale med BlueKolding, hvor vi også renoverer byens forsyningsledninger og har fokus på det langvarige samarbejde og forbedringspotentialet i udførelsen.
  • Vi udfører løbende forskellige vandbygningsprojekter rundt i hele Jylland - typisk i havne. Vi søger en praktikant, som har lyst til at være med til at planlægge opgaverne, udføre kvalitetssikring, foretage indkøb og være med til at løse de udfordringer, der løbende opstår på byggepladsen.
  • Vi er i færd med at udskifte ca. 147 km. 150 kV kabelanlæg omkring Ribe og Esbjerg. Som praktikant bliver du en del af byggeledelsen og får ansvar for styring af underentreprenører, produktionsopfølgning og kontakt til bygherre med støtte fra dine kolleger.
  • I Aarhus søger vi en praktikant til vores funderingsafdeling, der er eksperter i at installere pæle, spuns og jordankre fx i forbindelse med etablering af byggegruber.
  • I Design & Engineering kan du bringe dine regnetekniske kompetencer i spil, når du fx bidrager til udvikling af alternative løsninger til konstruktion af byggegruber, midlertidige konstruktioner eller funderings- og vandbygningsopgaver. Det sker fra hovedkontoret i Aarhus.

Du har også muligheden for at komme til udlandet under din praktik. I Göteborg er vi i gang med at etablere en ny halvø, og i Varberg moderniserer vi havnen. Begge projekter er i udførelsesfasen og har et højt aktivitetsniveau med fokus på anlægs- og funderingsarbejder. Endelig har vi flere spændende praktikpladser inden for erhvervsbyggeri og boligbyggeri. Du kan fx blive en del af byggeriet af Lidls nye danske hovedkontor på Godsbanearealet i Aarhus C. Her kan du enten komme tæt på selve udførelsen eller have fokus på bæredygtighed i byggeriet, herunder DGNB-certificering. Vi er også i gang med at udføre en tilbygning til ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor vi også søger praktikanter til.

Hvordan søger jeg praktik?
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Julie Briand Madsen på tlf. nr. 40 44 22 30 eller på jbm@aarsleff.com.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.