Gå til hovedindhold
Jobbet "Sikringsteknisk konstruktør til signalsystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du nysgerrig på at arbejde indenfor relæbaserede sikringsanlæg? Og har du lyst til at være en del af transformationen fra eksisterende analoge sikringsanlæg henimod nye IT-baserede signalsystemer (CBTC og ECTS)?

Som vores nye sikringstekniske konstruktør bliver du ansat i sektionen for Sikring og Fjernstyring. Vi er et team på omkring 30 medarbejdere med forskellige faglige kompetencer. Vi værdsætter høj faglighed kombineret med gensidig hjælpsomhed, og vi glæder os allerede til at tage imod dig.

Sektionen er en del af Anlægsdivisionen, Banedanmarks byggeherreorganisation, som årligt kører en portefølje på omkring 300 projekter og omsætter for over fire mia. kr.

Din arbejdsplads bliver vores nye hovedkontor på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København tæt på Dybbølsbro Station eller Fredericia, alt efter hvor du har bopæl.

Hvad får du ansvar for?
Hvor Banedanmark tidligere har hentet ekstern rådgivning, er vi nu i fuld gang med at opbygge vores eget vidensområde indenfor sikringsteknik. Du bliver derfor en del af et spændende fagligt og dynamisk miljø, hvor vi går i dybden med de tekniske aspekter af de nuværende og fremtidige systemer.

Som sikringsteknisk konstruktør i Sikring og Fjernstyring kommer du til at håndtere konkrete projekteringsopgaver indenfor relæbaserede sikringsanlæg.

Du bliver ansvarlig for:

  • Selve projekteringen - dette betyder, at du får lov til at grave dig ned i teknikken. Projektering foretages med værktøjer som Weiseimage
  • At sikre at projekteringen overholder Banedanmarks banenormer, normaltegninger (KN, PN, AN mv.) og tekniske meddelelser relateret til sikringsanlæg
  • Den løbende dialog med validatorer samt teknisk systemansvarlige omkring projekteringsopgaven
  • At udføre kvalitetssikring på dine kollegers projekteringsopgaver

Din baggrund og dine kompetencer
Vi ansætter både erfarne og nyuddannede. Har du derfor lysten til jobbet som sikringsteknisk konstruktør, men ikke den fulde erfaring, vil du naturligvis få den fornødne oplæring, så du kommer til at trives i rollen.

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssigbaggrund som elektroingeniør eller svagstrømsingeniør. Du kan også være sikringsmontør eller have en el-teknisk baggrund. Det er en klar fordel, hvis du tidligere har projekteret sikringsanlæg, men ikke et ultimativt krav. Det er et plus, hvis du har erfaring med jernbaneteknik og specielt sikringsteknik, samt tilhørende opgaver med anlæg eller lignende.

Som person er du hurtig til at tilegne dig viden. Du formår at kombinere teknisk faglighed med evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde. Jobbet kræver, at du kan arbejde selvstændigt, men vi forventer samtidigt, at du etablerer og indgår gode samarbejdsrelationer til såvel eksterne som interne interessenter. Det er endvidere væsentligt, at du kan kommunikere tydeligt i både skrift og tale.

Løn
Er du AC’er ansættes du i forhold til gældende AC-overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Som sikringstekniker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Er du elektriker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område, og Organisationsaftalen for Håndværkere og teknikere. Efter endt uddannelse som sikringstekniker overgår du til Dansk Jernbaneforbunds overenskomst.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Pernille Steen Dornan. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder