Jobbet "Sikringstekniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sikringstekniker til swecos voksende rails afdeling

Er du en erfaren sikringstekniker og ønsker du en specialistrolle med større ansvar og mulighed for at udvikle dit fagområde?

Swecos Rails-afdeling søger lige nu en dygtig sikringstekniker/-specialist, med lysten til at udbygge sin faglighed yderligere i rollen som sikringsspecialist. Har du lyst til at bygge et fagområde stærkt op i samspil med gode kolleger, der ligesom du værdsætter faglig sparring og ansvarstagen i sine opgaver. Så er du måske vores nye kollega.

I Sweco står vi over for nye og spændende infrastrukturopgaver i både ind- og udland og samtidig udbygger vi hele tiden vores position i markedet inden for jernbaneprojekter. Det stiller store krav til vores samlede kompetencer og viden og vi er derfor ambitiøse omkring vores vækstmål i afdelingen. Vi ønsker naturligvis også, at du byder ind med netop dine spidskompetencer på sikringsområdet.

Dig og jobbet
I afdelingen, som alle sidder i Ørestaden, løser vi opgaver over hele landet og i fællesskab - med bl.a vores svenske kollegaer løser vi opgaver indenfor spor, sikring, stærkstrøm og mange andre discipliner indenfor jernbanen

I stillingen bliver du en vigtig del af den voksende afdelingen ”Rails”. Du vil især blive afdelingens specialist på området og vil, med din praktiske baggrund, kunne komme med vigtige faglige input til sikringstekniske opgaver. Du vil naturligvis også indgå i jernbaneprojekter ift. både projektering og anlægsteknik. Da vi er en afdeling i vækst med stadig flere opgaver, vil du også være personen vi kan dygtiggøre endnu mere indenfor fx CAD-projektering og baneteknik.

Som sikringsspecialist bliver dine kerneopgaver:

  • Sikringstekniske opgaver
  • Håndtering af konkrete projekteringsopgaver
  • Tilsynsopgaver og korrespondance med entreprenører
  • Ibrugtagning

Du har brugt din uddannelse som sikringstekniker, sikringsmontør eller ingeniør i dit virke fra en anden rådgiver eller entreprenør, hvor du har en håndfuld års erfaring fra arbejde med sikringsopgaver -derudover vil erfaring og viden om følgende være et plus:

  • CAD-Kendskab
  • DSB 64,69, 72 (gruppeanlæg)
  • SR-2 sikring

Dig og afdelingen
I Sweco bestræber vi os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er store personlige udfoldelsesmuligheder. Rails er en afdeling, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvarstagen. Vi nyder vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab både internt i afdelingen og tværs i divisionen.

Sådan kommer du videre
Kontakt afdelingschef Morten Leger Larsen på 4348 6608 eller Projektchef Roland Sørensen på 5372 1166 , hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Og brug linket til højre for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 28/2-2019. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder