Jobbet " Sikkerhedsrådgivere i PET - Center for National Sikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi tilbyder en central rolle i forhold til at højne informationssikkerheden i Danmark. Center for National Sikkerhed arbejder hver dag for at ruste samfundets modstandskraft over for spionage og terrorisme, og som sikkerhedsrådgiver får du mulighed for at være retningssættende inden for informationssikkerhed. Center for National Sikkerhed har et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i PET og Center for Cybersikkerhed, og du vil derfor få dyb indsigt i det aktuelle trusselsbillede både i forhold til spionage og terrorisme samt gode muligheder for at sparre med og etablere relationer til kompetente kolleger.

Vi tilbyder en række spændende opgaver, hvor du vil bistå og rådgive offentlige myndigheder og andre organisationer om informationssikkerhed. Du vil blive en del af et team af rådgivere, som bl.a. udarbejder risikovurderinger anbefalinger, samt afholder briefinger og kurser med fokus på at forebygge spionage.

Du får bl.a. mulighed for:
• At rådgive om informationssikkerhed med særligt fokus på anvendelse af elektronisk udstyr fra computere og printere over mobiltelefoner til applikationer og programmer.
• At indgå i arbejdet med at etablere en decentral cyber- og informationssikkerhedsenhed inden for Justitsministeriets område, og herunder at bidrage til at udarbejde initiativer i Justitsministeriets sektorspecifikke strategi for cyber- og informationssikkerhed.
• At rådgive om og udarbejde procedurer og instrukser i forhold til informationssikkerhed.
• At godkende it-systemer, der behandler og opbevarer klassificeret information i henhold til Sikkerhedscirkulæret.
• At indgå i planlægningen med at gennemføre sektorspecifikke cyberberedsskabsøvelser.

Om dig
Vi søger forskellige profiler, og du kan både være nyuddannet, it-revisor eller erfaren inden for informationssikkerhed, hvor det er dig der kaldes på, når der er tekniske IT-spørgsmål i relation til sikkerhed. Du kommer ikke til at arbejde direkte med it-systemer mv., men bruger din viden om it til at løse en række sikkerhedsmæssige rådgivningsopgaver. Er du den rigtige kandidat, vil din opgaveportefølje delvist blive formet af dine kompetencer og interesseområder.

I vores vurdering af kandidater lægger vi bl.a. vægt på:
• At du er i stand til på kort tid at dykke ned i komplekse emner, når opgaven kræver det.
• At du har flair for rådgivning, og formår at formidle budskaber klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt. Din rådgivning udmønter sig i konkrete anvisninger. Du er klar på at prøve nye ting, og du holder af, at dagen i dag ikke ligner dagen i går.
• At du tager ejerskab for at finde de gode løsninger, er serviceminded og sætter en ære i at møde velforberedt op til møder. Du skal desuden være med til at nytænke rådgivningsindsatsen ved løbende at udvikle arbejdsmetoder, koncepter og sikringsmuligheder.
• At du som repræsentant for PET evner at opbygge tillidsfulde relationer og være en konstruktiv samarbejdspartner for en bred vifte af myndigheder og organisationer.

Hvis du er nyuddannet inden for informationssikkerhed, skal vi nok dig hjælpe godt i gang. Det vigtigste er, at du brænder for informationssikkerhed, og at du har mod og interesse for at sætte dig ind i nye ting.

Det er desuden en fordel, hvis du også ved noget om:
• Revision i forhold til informationssikkerhed.
• Udarbejdelse af risikovurderinger og udarbejdelse af forslag til sikkerhedskontroller på baggrund af risikovurderinger.
• ISO2701.
• NIST CSF.
• Opbygning af netværk og enheder i netværket, som har et sikkerhedsmæssigt formål – fx firewall, IDS, IPS.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. november 2022.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt
Du kan læse endnu mere om stillingen i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her: https://pet.dk/-/media/mediefiler/pet/dokumenter/job_kapabilitetsbeskriv...

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 2928 2665 på hverdage mellem kl. 13.00 og 14.00 for yderligere information.

Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 13. september 2022

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.