Jobbet "Sikkerhedsrådgiver i PET" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at forhindre spioner i at få indsigt i klassificeret information?

Vi tilbyder en central rolle i forhold til at højne informationssikkerheden i Danmark. Center for National Sikkerhed arbejder hver dag for at ruste samfundets modstandskraft over for spionage og terrorisme, og som sikkerhedsrådgiver får du en unik indsigt i det aktuelle trusselsbillede og mulighed for at omsætte din viden til konkrete sikkerhedstiltag med betydning for den nationale sikkerhed.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver, hvor du vil bistå og rådgive offentlige myndigheder og private organisationer om informationssikkerhed. Med afsæt i trusselsbilledet og best practice vil du bl.a. skulle rådgive om fysisk og teknisk sikring, gennemføre inspektioner og tilsyn af håndteringen af klassificeret information og formidle din viden om informationssikkerhed på kurser og i andre faglige sammenhænge. Du vil skulle rådgive både ledere og specialister og kunne skabe afbalancerede og helhedsorienterede sikkerhedsløsninger. Du vil desuden være med til at nytænke rådgivningsindsatsen ved løbende at udvikle arbejdsmetoder, koncepter og sikringsmuligheder.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.

Om dig
For at komme i betragtning til rollen forventer vi, at du har stor viden om og erfaring med fysisk og teknisk informationssikkerhed og gerne fra en offentlig myndighed eller en større organisation. Vi forventer desuden, at du tidligere har udarbejdet sårbarheds- og risikovurderinger og at du har kendskab til håndteringen af klassificeret information. Vi ser desuden gerne, at du formår at formidle budskaber klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt. Du vil som repræsentant for PET udadtil desuden evne at opbygge tillidsfulde relationer og at samarbejde med myndigheder og andre samfundsaktører.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2022.

Du bliver ansat efter relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det forventes, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad af diskretion. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.

Kontakt
Du kan læse endnu mere om stillingen i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her:
https://www.pet.dk/Publikationer/~/media/Rekruttering2021/Sikkerhedsrdgi...

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 30 68 31 52 på hverdage mellem 12-13 for yderligere information. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 17. januar 2022

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder